Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Reformationens og Grevefeidens umiddelbare Følger for Norge ’ 289
ledes havde jo ogsaa Sagen fra først af staaet i Danmark og
Sverige, hvor den unøiagtige Udtryksmaade dog tilsidst fik saa
vidtgribende reelle Følger.
Efter den i Sammenhæng med Reformationen foretagne
Konfiskation af Kloster- og Biskopsgodset eiede Kronen i Norge over
en Fjerdedel af Rigets skyldlagte Jord. Dette overvættes store
Jordegods blev paa Kronens Vegne administreret af de kgl.
Lensherrer, som fik sig udlagt de største og beleiligst liggende Gaarde
til «Residenser» og Avisgaarde. Man ser nu, at det i Løbet af
det 16de Aarhundrede indførtes som almindelig Skik, efter dansk
Mønster, at kræve Hjælp til disse Gaardes Dyrkning og
Residensernes Vedligeholdelse af de nærmestboende Leilændinger paa
Kronens Jordegods, og det blev ikke derved. Til Krongodset
hørte vidtløftige Skogstrækninger, som fik en fremtrædende
økonomisk Betydning ved Trælasthandelens og Sagbrugsdriftens
Opkomst i det 16de Aarhundrede. En hel Del Sagbrug blev
indrettede og drevne for kongelig Regning, og herved lagdes ligeledes
Beslag paa de under Kronen hørende Leilændinger, som
mangesteds, ifølge Klagemaal fra Slutningen af det 16de og Begyndelsen
af det 17de Aarhundrede, blev besværede «fast over deres Evne
og Formue» med Tømmerkjørsler og andet Arbeide ved de kgl.
Sagbrug. Af Skattebreve fra samme Tid ser man, at endel af
disse Kronens Leilændinger benævntes dens «Ugedagstjenere», i
Lighed med den af Hoveriet haardest trykkede Klasse af de danske
Fæstebønder, og at der oftere blev tilstaaet disse Kronens
Ugedagstjenere delvis Skattefrihed, — et Vidnesbyrd om at deres
Arbeidspligt har været en ganske alvorlig Byrde.1
Ogsaa paa det adelige Jordegods kom Hoveriet i Brug, idet
Adelen optog den danske Skik at kræve Ægt og Arbeide af sine
nærmest omkring Sæde- eller Hovedgaardene boende
Leilændinger. — Det har oftere været nævnt i det foregaaende, at
Størsteparten af Adelsgodset i Norge i Tiden nærmest før og efter
Reformationen gik over til nogle danske Adelsmænd, der bosatte
sig her i Landet og grundede Familjer, som i den følgende Tid
udgjorde den toneangivende, rigeste og mest ansete Del af den
norske Adel. For dem maatte nu Tilstandene i Norge, særlig
saavidt Adelsvæsenet vedkom, synes overmaade lidet
tilfredsstillende. Den eneste arvelige Forrettighed, som den norske Adel
før Reformationen havde opnaaet, var, at dens Sædegaarde, d. v. s.
de Gaarde, hvorpaa den selv holdt Dug og Disk, var fritagne for
de ordinære Skatteudredsler, medens samtidig Adelen i Danmark
1 Min Afhandl. Norge under Foreningen med Danmark, II. S. 74 ff. — N.
Rigsregistr. II. S. 615 (Brev af 25de Mai 1585), III. S. 411 (27de Februar 1596) o. fl.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
