Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
290
])en norske Historie
nød Skattefrihed, ikke blot for sine Hoved og Sædegaarde, men
ogsaa for en stor Del af det under disse liggende Fæstegods, og
dertil havde Hals og Haand over sine Bønder med Sekt og
Sagefald, fordetmeste ogsaa Birkeret og Kaldsret, uden andre
«drabelige» Friheder og Rettigheder.1 Det maatte naturligvis blive et
Maal, som de til Norge opflyttede danske Adelsmænd og deres
Ætlinger stillede sig og stadig beholdt for Øie, at rette paa dette
Misforhold og at opnaa en lignende «Frihed» som den, der var
opnaaet af deres Frænder og Standsfeller i Danmark, med hvem
de stadig vedligeholdt den nøieste Forbindelse. Man ser da
ogsaa, at denne nye norske Adel jævnlig var paafærde ved
Kroninger og Hyldninger og andre Ledigheder med sine Petitioner om
nye og bedre Privilegier, og noget blev jo ogsaa efterhvert
opnaaet, skjønt det gik sent og smaat.
Ifølge Privilegierne af 14de April 1582 og" 21de Juni 1591 skulde
den norske Adels Skattefrihed fremdeles være indskrænket til
dens Sædegaarde, og der tilføies endog som udtrykkeligt Vilkaar
for denne Skattefrihed, at Eieren selv bor paa Gaarden. I Praksis
sees den dog snart at være bleven udvidet til ogsaa at gjælde de
saakaldte Avls- eller Ladegaarde, der laa under Sædegaardene og
brugtes for Sædegaardseiernes Regning.2 Dernæst opnaaede den
norske Adel ogsaa at faa sine Ugedagstjenere, — d. v. s. de af
dens Leilændinger, der boede i samme Sogn eller det nærmest
tilgrænsende Sogn til det, hvor Sædegaarden laa, og som
forrettede stadig Arbeide ved denne, — fritagne for Skat og andre
offentlige Byrder. Denne Erhvervelse kostede meget Stræv og
blev vundet lidt efter lidt og i smaa Portioner; i 1610 blev der
tilstaaet Adelens Ugedagsbønder i Akershus Len Frihed for at
gjøre Arbeide til Slottet; i 1628 fik den baahuslenske Adel, der
paastod Skattefrihed for sine Ugedagsbønder i Henhold til, hvad
der skulde have været Sedvane fra «Arilds Tid», denne Paastand
godkjendt af Kongen; ved særskilt Bevilling opnaaede enkelte
Adelsmænd i andre Dele af Riget den samme Frihed eller
tilhævdede sig den paa egen Haand; men først ved Privilegierne af 18de
Juli 1646 blev den slaaet fast som almindelig Regel for det hele
Land.3 Ved de samme Privilegier fik den norske Adel endelig
Hals og Haand over sine i samme eller næste Sogn boende
Bønder med dertil hørende Sagefald eller Sagøre og var nu i
visse Maader bleven ligestillet med sine Standsfæller i Danmark,
forsaavidt som den havde opnaaet — paa Papiret — de vigtigste
1 Se Stemann, Dansk Iietshist. S. 95 ff.
2 Brandt, Forelæsn. I. S. 252—53.
3 N. Rigsregistr. I. S. 79—80, IV. S. 679—80, V. S. 21, VI. S. 73. — Brandt,
Forelæsn., I. S. 253. — Y. Nielsen, Jens Aagessøn Bjelke, S. 17, 359—60.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
