Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Reformationens og Grevefeidens umiddelbare Følger for Norge ’ 291
af de Privilegier, hvori den danske Adels Magtudvikling havde
fundet et Udstyk.
Privilegier og Jordegods, — det var de to ydre, paatagelige
Støtter, hvorpaa Adelen grundede sin Vælde. At faa sine
Privilegier forbedret og sit Jordegods forøget maatte derfor være
Hovedsigter for dens Stræv, saalænge den endnu var nogenledes ved
Kræfter. I begge Henseender stod den norske Adel uendeligt
langt tilbage for den danske ved den Tid, da Norge blev et
Lydrige under Danmark, og kanske var Forskjellen i Hensyn paa
Rigdom paa Jordegods allermest iøinefaldende.
Det er ikke troligt, at Adelsgodset i Norge er bleven forøget i
den nærmest forudgaaende Tidsalder; heller skulde der være
Grund til at formode det modsatte. Som før omtalt sank i Løbet
af det 14de og 15de Aarhundrede en stor Del af de til Lavadelen
hørende Ætter ned til at blive Rønder, idet deres Jordegodser
ved stadig fortsat Udstykning tilsidst blev for smaa til at kunne
bære den adelige Rang oppe. Omvendt fandt vistnok en
Ophobning af Jordegods Sted hos de til Høiadelen hørende Ætter; men
dette skete for det allermeste derved, at Ætterne smeltede
sammen og indbyrdes arvede hverandre. Og om der end er Spor af,
at et og andet Medlem af Høiadelen (t. Eks. den førnævnte Alv
Knutsson, hvem en Trediedel af Drotseten Sigurd Jonssøns Arv
tilfaldt) har udfoldet adskillig Aktivitet for at faa sine Besiddelser
udvidet, saa var jo dog denne Adel idethele i Tiden forud for
Reformationen saa afgjort paa Retræt og førte en saa aabenbar
hensygnende Tilværelse, at man neppe kan forestille sig, at den
har været omsiggribende i nogen Henseende, — ikke engang i
Retning af at skrabe Jordegods sammen.
Anderledes synes det at skulle blive, efterat danske Adelsmænd
var komne i disse Ætters Sted som Norges første Jordegodseiere
og tillige som de regelmæssige Indehavere af alle Len og
Befalinger’ i Landet. Om disse danske Adelsmænd kan det vel antages,
at de, som Medlemmer af en mere livskraftig og langt skarpere
afsluttet Korporation, har været gjennemsnitlig aktivere end sine
norske Forgjængere, særlig hvor det gjaldt at eksploitere sin
offentlige Stilling i private Øiemed. I Danmark havde Kronen og
Adelen gjennem lange Tider i Forening og med største
Fremgang ført Krig mod Bøndernes Selveiendom, og Mesteparten af
Udbyttet af denne Krig var tilfaldt Adelen. Det maatte følgelig
ligge nær for de danske Adelsmænd, der bosatte sig i Norge eller
kom hidop som Lens- og Befalingsmænd, at begynde en lignende
Krig ogsaa her, især i de første Tider, inden endnu Erfaringen
havde tilstrækkelig godtgjort, hvor langt bedre garanteret og
forsvaret de norske Bønders Selveiendom var end de danskes.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
