Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
292
])en norske Historie
I sin Egenskab af Lensherrer havde disse danske Adelsmænd
meget virksomme Magtmidler til sin Disposition, naar de lagde
an paa at rive Jordegods til sig. — De Arter af Forleninger,
hvorved Lensherren opnaaede den frieste og fordelagtigste Stilling,
medens den ham undergivne Befolkning til Gjengjæld blev udsat
for den vilkaarligste Behandling, var, naar Lenet blev overgivet
ham paa Afgift (o: mod en vis forudbestemt aarlig Pengesum)
eller paa Tjeneste (o: mod Forpligtelse til at underholde et vist
Antal Krigsfolk) eller kvit og fri (saa at han oppebergede alle
Indtægter for egen Regning uden at give noget deraf til Kronen).
I disse Tilfælde havde Begjeringen næsten afskaaret sig al Adgang
til en regelmæssig og effektiv Kontrol; Lensherren var nærmest
at opfatte som en Forpagter og hans Len som en privat Eiendom,
der var overladt ham til Eksploitering, og som han fik se til at
gjøre sig saa nyttig som muligt.1 Allerværst stillede Forholdet sig,
i videst Grad bandt Begjeringen sine Hænder ligeoverfor Misbrug
af Lensherrernes offentlige Myndighed, naar det ved en saadan
Forlening tillige blev fastsat, at den skulde gjælde et vist Antal
Aar eller paa Lensherrens Livstid eller endog udover denne, saa
den fra ham skulde gaa til hans Arvinger, hvilket især hyppig
skete i Tilfælde af, at Lenet blev givet som Pant for en til
Kronen laant Pengesum.2 Man ser, at Len, der var overdragne paa
saadanne Vilkaar, endog gjordes til Gjenstand for en formelig
Trafik, idet den Mand, som oprindelig havde faaet Lenet for en
vis Sum, tjente sig en god Skilling paa én Gang ved at overdrage
det til en anden for en høiere Sum, denne igjen til en tredie for
en endnu høiere Sum o. s. v., hvilket naturligvis ofte endte med,
at Lenet kom op i en slig Pris, at den endelige Kjøber saa sig
henvist til Kneb og Kunster eller ligefrem ulovlig Udpresning for
at have nogen Fordel af Handelen.3
1 Ved Herredagen 1597 indkom der Begjæring fra Agdesidens Bønder, at kongl.
Maj. vilde forunde sine Len bort ikke paa Afgift, men paa Begnskab. — Min
Afhandl. i Nord. Univ.-Tidsskr. II. 2. 72—73.
1 N. Rigsregistr. I. S. 375—77. — Kongebreve af 21de og 30te Mai 1563
vedkommende Lister Len, som Fru Sofie Lykke havde havt i Pant for en Sum af 4000
Daler, og hvor hun havde gjort sig skyld/g i allehaande Udsugeiser og
Forurettelser mod Borgere og Bønder, idet hun svarede paa Klager og Modforestillinger,
at «hun havde kjøbt Lenet, hun vilde bruge det efter hendes Vilje».
2 N. Rigsregistr. III. S. 67, — et Kongeprev af 1ste August 1589 om, hvorledes
«nogle vore gode Mænd her udi Biget, forlenet med vore og Kronens Lene udi
vort Rige Norge, skulde dennem understaa samme Len igjen at unde og forpagte
lil andre, hvorover sig tidt skal tildrage, at den, hvilken slige Len udi saa Maade
bliver forpagtet, det igjen skal oplade og forpagte til en anden, som mere vil
give, end det hannem er undt fore, saa at Lenene i saa Maade skal oversættes
og omsider lades en udi Befaling, som for sin Fordel med Rette og Uret skal
udsue Bønderne og Almuen over billigt og tilbørligt» o. s. v. Jvfr. N. Rigsregistr.
III. S. 285-86.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
