Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Reformationens og Grevefeidens umiddelbare Følger for Norge ’
293
Disse Arter af Forleninger fik nu heldigvis ikke paa langt nær
saamegen Indgang i Norge som i Danmark. Det var bare om de
smaa norske Len, at det gjaldt, at de ofte blev givne bort paa
Afgift eller Tjeneste eller kvit og fri eller som Fant for en vis
Række af Aar eller for Lensherrens Livstid. Hovedlenene
derimod — Baahus, Akershus, Bergenhus og Throndhjems Len —
vides efter 1536 aldrig at være bortgivne paa andre Vilkaar end
paa ubestemt Tid, — «indtil anderledes tilsiges», — og paa
Regnskab og Genant, — d. v. s. saaledes at Lensherren blev lønnet
for sin Tjeneste som en almineelig Embedsmand med en vis
aarlig Pengesum eller med visse Procenter af Lenets Indtægter, som
han iøvrigt havde at indbetale og gjøre Regnskab for til Kronen.
Disse Hovedlen indbefattede allerede i Tiden nærmest efter 1536
den allerstørste Del af Riget, og i den følgende Tid blev flere og
flere af de mindre Len inddragne under dem, hvorhos det blev
mere og mere sedvanligt, at heller ikke de mindre Len bortgaves
paa andre Vilkaar end paa Regnskab, idetringeste Regnskab for
de uvisse Indtægter (hvorved selvfølgelig Misbrug lettest kunde
finde Sted), saa at efter Begyndelsen af det 17de Aarhundrede
Pantelenet eller Lenet paa Afgift eller Tjeneste var reduceret til
en for Landets Administration i det hele temmelig uvæsentlig
Undtagelse.1
Men ogsaa, hvor Lenet var givet paa Regnskab og dets
Indehaver forsaavidt ikke indtog en fra almindelige offentlige
Funktionærer forskjellig Stilling, var hans Magt dog overmnade
vidtstrakt og mere vidtstrakt, end nogen Embedsmands har været i
en nyere Tid, efterat Forleningsvæsenet er bleven afskaffet. Han
forenede paa sin Haand baade den militære og den civile
Myndighed inden sit Len, og Kontrollen over den Maade, hvorpaa
han brugte sin Myndighed, synes som Regel ikke at kunne have
været meget nøieseende eller skarp, eftersom den udgik fra et
andet, langt bortliggende Land og fordetmeste blev øvet af hans
Standsfæller, som havde sterke Grunde til at ønske ham skaanet
eller holdt oppe, saavidt det lod sig gjøre. I Egenskab af
Kongedømmets Repræsentant havde han at paatale Forbrydelser, at
deltage i Fuldbyrdelsen af fældede Domme og at inddrive de
Kronen tilfaldende Bøder. Herved var der aabnet ham en vid
Mark for alskens Misbrug og Vilkaarlighed. Bettergangsvæsenet
befandt sig i en lidet tilfredsstillende Forfatning, idet den
dømmende Myndighed fremdeles for en væsentlig Del var lagt i
Hænderne paa de blandt Almuen opnævnte Lagrettesmænd, som, ifølge
den stadige Aftagen af juridisk Kundskab hos Menigmand, fordet-
1 Jvfr. K. Erslev, Konge og Lensmand i del 16de Aarhundrede.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
