Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
294
])en norske Historie
meste maatte være alt andet end velskikkede for sit Kald, og som
paa Grund af sin Ukyndighed let kunde blive blotte Redskaber
for Lensherren eller de af ham afhængige Fogder og
Sorenskrivere.1 Ifølge gammel Regel tilkom det Kongen eller Lensherren
i hans Navn og paa hans Vegne ved Forbrydelser, for hvilke
Loven satte Utlegd eller Fredløshed som Straf, at eftergive
Straffen mod en Pengebod, som kunde variere efter Omstændighederne.
Det var desuden, som man ser, en ganske almindelig
Fremgangsmaade, at Lensherren, istedetfor at lade en Forseelse paatale og
dømme til Thinge, affandt sig underhaanden med den skyldige,2
for at undgaa Retsforfølgelse, søgte at opnaa Forlig med den, der
havde at tiltale ham paa Kongedømmets Vegne, — Lensherren
eller hans Foged. I slige Tilfælde blev der ofte budt disse en
bekvem Leilighed til at slaa Jordegods under sig. De kunde skrue
Boden saa høit op, at den, som havde at udrede den, ikke
formaaede at klare sig andersedes end ved at afstaa sit Jordegods,
hvilket de da kunde tilegne sig som sin private Eiendom, medens
en mindre Pengesum eller slet intet blev opført i Regnskabet til
Kronen. Det mangler heller ikke paa Vidnesbyrd om, at en slig
Trafik er bleven drevet. I et Kongebrev af 16de December 15903
heder det: «Vi komme udi Forfaring, hvorledes mange udi vort
Rige Norge, baade Lensmænd,4 Fogder og Prester, sig skulle
un-derstaa med adskillige optænkte Paafund at pante, kjøbe og
tilforhandle sig Jordegods af Bønderne der udi Riget, endel med
Sagefald, som de saa høit sætter, naar nogen haver forbrudt
Livet eller udi andre Maader grovelig syndet, at de ikke kunde
formaa det at udgive og betale, saa de derover give til Lensmanden
eller Fogden Kjøbe- og Skjødebrev ud paa deres Gaarde og Gods,
ligesom det var dennem afkjøbt, endeel udi andre Maader sig det
tilforhandler, hvoraf kommer, at de, som tilforn have havt egne
Huse og Gaarde, ved saadan underfundig listig Handel derfra
kommer og siden maa stryge og strippe Landet igjennem om
andre Boliger med Hustru og Børn, andre saavelsom dennem selv
til Besværing og Trængsel; og hvilke der end maa blive boendes
paa Gaarden for Landskyld, da sættes den dennem for højere
Landskyld, end den er værd, med anden mere Ubillighed og
Uskikkelighed, som os at lide og tilstede ikke vil være sømme-
1 Min Afhandl, i Nord. Vniv.-Tidskr. II. S. 35-36. — N. Rigsregistr. III. S. 134
—36, VII. 420-21 o. fl. St.
2 N. Rigsregistr. II. S. 121. Stadfæstelse af den Skik og Ordning, som Jørgen
Lykke m. 11. gjorde i Norge, 28de Mai 1574, Art. 14.
3 N. Rigsregistr. III. S. 145.
4 Der staar «Bondelensmænd»; men af det følgende er det øiensynligt, atdette
er en Tryk- eller Skrivfeil for «baade Lensmænd».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
