Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Reformationens og Grevefeidens umiddelbare Følger for Norge ’
295
ligt.»1 I Henhold hertil blev det da ved det samme Kongebrev
udstedt strengt Forbud mod, at Lensherrer eller Fogder eller
Prester i Norge, «enten ved sig selv eller andre», panter eller
kjø-ber noget Jordegods med Bønderne, under Straf af Jordegodsets
Forbrydelse til Kronen, — et Forbud, som i den følgende Tid
oftere blev gjentaget, saa det viser sig, at det her paaklagede
Uvæsen ikke var saa let at faa udryddet. — En Række andre
Kongebreve og Klager fra Almuen eller Domme, afsagte af
Herredagene, giver os nærmere Oplysning om de «adskillige optænkte
Paafund», som der tales om i det ovenfor citerede Brev, og viser
os, hvorledes en Peder Hanssøn Basse, en Erik Munk, en Peder
Grubbe, Gjøde Pederssøn og andre Lensherrer og Fogder vidste
at «velde til sig» Jordegods fra Bønderne ved Trusler, Tvang,
Chikaner eller ulovlig Afskatning.2 Vi faar ligeledes Underretning
om, hvorledes disse samme Lensherrer og Fogder ogsaa paa
anden Maade misbrugte sin offentlige Myndighed ligeoverfor
Bønderne, særlig ligeoverfor Kronens Leilendinger, som ikke blot
besværedes med Arbeide ved de kgl. Sagbrug og Avisgaarde, men
endog sommesteds blev tvungne at assistere Lensherrerne og
Fogderne i deres private Kjøbmandskab med Førsel af Varer til og
fra Byen o. s. v.3
Klagerne over disse Misbrug er saa mange og vedholdende og
giver et saa mørkt Billede af de Tilstande, der var raadende efter
1536 og lige til et godt Stykke ud i det 17de Aarhundrede, at man
skulde tro, at der i dette Tidsrum maatte være gjort ganske
alvorlige Indhug i den norske Bondestands Frihed og Selveiendom, og
at den norske Samfundsorden maatte være bleven i en ganske
væsentlig Grad omdannet efter Mønster af den danske.
Vi ved imidlertid, at dette i Virkeligheden ikke blev
Tilfælde.
Hvis Aktstykkerne viser, at mange af de fra Danmark opsendte
Lensherrer og Fogder søgte at praktisere det gamle Bondetyran-
1 Jvfr. Indberetning fra Statholderen i Norge, Axel Gyldenstjerne, til
Regjeringen i Kjøbenhavn, af 9de Oktober 1590, trykt i Norske Samlinger, I. S. 539 ff.
— Det heder her: «Udi lige Maade, naar nogen fattig Mand forseer sig, saa maa
de bøde til Fogden eller Lensmanden for deres Hals, da bliver de ikke rettet for
saadan deres Misgjerning, men Lensmanden eller Fogden sætter dennem samme
Sag saa højt for Pendinge, at de formaa det ikke at udgive, og et fattigt
Menneske lover gjerne ud, paa det at Livet kan blive befriet, mere end han nogen Tid
kan formaa med al sin Slægt at betale, saa skal de (for den Sagefald) give
Lensmanden eller Fogden Kjøbebrev eller Skjødebrev paa deres Gaarde og Gods,
ligesom de havde dennem det afkjøbt. Dette er visselig skeet, og var fordi ikke
util-raadeligt, det mig synes, at kgl. Maj.s Rreve udgik til alle Lensmænd, Fogder og
Prester over alt Norge, at de aldeles intet Jordegods skulde kjøbe eller pante udi
nogen Maad<>, saafremt det ikke skulde være forbrudt under Kronen.»
2 Min Afhandl, i Nord. Univ.-Tidskr. II. S. 95 —98. — N. Iiiysregistr. I. S. 198,
227-28, III. S. 313, IV. S. 415 o. a. St.
3 N, Rigsregistr. III. S. 128-30 (Brev af 15de Aug. 1590).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
