Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
296
])en norske Historie
nis Sedvaner ogsaa i Norge, saa viser de ikke mindre, at de norske
Bønder var haarde Halse at have at gjøre med, og at man ikke
ustraffet bød dem, hvad man kunde byde deres danske
Stands-fæller. I Danmark var Bondestanden fuldstændig afvæbnet og
havde været det gjennem lange Tider; i Norge derimod vedblev
de gamle Lovregler om hver voksen Mands Pligt til at være
forsynet med visse Vaaben at staa ved Magt. De norske Bønder
mødte fremdeles stadig væbnede til Thinge og ved andre
almindelige Sammenkomster, og der holdtes fremdeles Vaabenthing
efter gammel Skik til Undersøgelse af, om deres Væbning var i
den lovbefalede Stand. Denne Væbning var forlængst blevet
aldeles forældet i militær Henseende, og, naar man fra Styrelsens
Side vedblev at øve et Slags Kontrol med den, synes det
væsentlig at have været af Hensyn til de derved faldende Bøder.1 Men
Økse og Sværd, Spyd og Bue, som var til liden Nytte ligeoverfor
panserklædte Byttere eller ligeoverfor de med Skydegevær
forsynede Lanseknegte, kunde altid være god nok til at indgyde
Fogder og Sorenskrivere den nødvendige Respekt. Og fremfor
alt: Hævdelsen af den frie Mands gamle Vaabenære virkede til
at vedligeholde hos de norske Bønder en saadan Karakter og
saadanne aandige Egenskaber, der pleier at være det bedste Værn
mod Undertrykkelse. Politiken laa udenfor deres Synskreds, og
med Staten kunde det gaa, som det vilde, uden at det faldt dem
ind at reise sig; men naar der rørtes ved deres private Bet, viste det
sig, at de ikke havde vanslegtet saameget endda fra sine Forfædre
i Hensyn paa Stridbarhed.
Det er bekjendt, hvilket Skudsmaal de faar af Peder Klaussøn,
hvis Levetid netop falder sammen med den her omhandlede
Periode. Et Sted, hvor han taler om det norske Folks Oprindelse,
siger han: «Hvorledes om alt dette er, saa have dette Lands
Indbyggere deres første Orsprung oc Affkomst aff et hart Folck,
effterdi de hafue altid været et hart, motvilligt, ulydigt,
selffraa-digt oc ofuerdadigt, uroligt, oprørisk oc blodgierigt Folck, som
jeg icke kand benecte, at de endnu ere, synderlig paa de Steder
oc Orter, som de endnu holde deres gamle Seder og Skick ved
Mact, det er til Fields langt op fra Siøkanten, der boer endnu
ont oc vildt Folck.» Et andet Sted, hvor han taler om
Thele-marksbønderne, kalder han dem «onde, ugudelige, haarde, vilde
oc oprøriske Folck — — nogle uforskammede Dieffuels Kroppe
med Hor, Mord, Manddrab, Ketterij, Løsleffnet, Slagsmaal oc
andre hos hengende Laster oc Ulempe offuer alle som her i
Landet boe; haffde deris største Lvst i gammel Tid at dræbe Bisper
1 Dipl. Norv. II. No. !)63. - N. Rigsregislr. II. S. 136, 324—25, IV. S. 72, 80. —
Paus, Forordn. S. 384.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
