Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Reformationens og Grevefeidens umiddelbare Følger for Norge ’ 297
oc Prester, Fougder oc Befalingsmænd, som oc paakiender, at til
en Kirke i det Læn er 7 Prester ihielslagne, og sommesteds en
eller to, oc sommesteds liere».1
Peder Klaussøn var selv Prest, og efter det Forhold, som i hans
Tid raadede mellem Prester og Almue i Norge, særlig i den I)el
af Landet, hvor han hørte hjemme, er det rimeligt, at hans
Stemning ligeoverfor Bønderne ikke har været den velvilligste, og at
han i sin Omtale af deres Ugudelighed har smurt vel tykt paa.
Men hans Skildring stadfæstes dog forsaavidt af samtidige
historiske Aktstykker, som det af dem fremgaar, at der i denne Periode
har raadet en meget uregjerlig Aand hos den norske Bondealmue,
og at dens Seder har været i høi Grad haarde og vilde.2
Udplyndringen af Kirkerne ved den saakaldte Reformation, de nye
Kirkeskikke og de nye Prester, Indførelsen af fremmede
Retssed-vaner, Lensherrernes og Fogdernes mangehaande brydsomme
Paafund og Paalæg synes at have fremkaldt hos den en uroligt
gjærende Bevægelse, ifølge hvilken dens Kraft udartede til
Raa-skab og det stive og stridbare i dens Karakter antog et Præg af
ligefrem Ustyrlighed og Utaalsomhed overfor enhver Art af Tvang.
Det var saalangt; fra, at de danske Lensherrers og Fogders
Forsøg paa at faa den bragt under en lignende Subordination som
Bondestanden i Danmark virkede til at kue eller skræmme den
at snarere dens Trods voksede derved; den satte haardt mod
haardt og synes over det hele Land at have stillet sig paa en
ligefrem Krigsfod mod snart sagt alle og enhver, der
repræsenterede den offentlige Myndighed eller i en eller anden Henseende
havde noget at sige over den.
Vi ser af Aktstykkerne, at de norske Bønder i denne Periode
fik døie megen Uret og mange Overgreb, og at de jævnlig havde
fuld Grund til at klage over Ihændehaverne af Statsmyndigheden
eller til at sætte sig til Modværge mod dem. Men vi møder ogsaa
hyppig Eksempler paa egenmægtige Tiltag fra Almuens Side,
Voldsomheder, som ikke var fremkaldte ved nogen den tilføiet Uret,
og helt ugrundede Klagemaal. Vi hører om, at Bønderne
mangesteds holdt Thing og Stevne af egen Magtfuldkommenhed og
fattede Beslutninger i offentligt Anliggende, uden at bryde sig om
Øvrigheden, hvem de stundom endog med væbnet Haand tvang
til at føie sig efter deres Vilje; vi hører om, at det jævnlig hændte,
at de giorde Bulder og Opstyr ved Thingmøderne, saa disse
1 Peder Klaussøn Friis’s Saml. Skr. udg. ved Gustav Storm, S. 257—58, 300,
jvfr. S. 225.
2 Se A. Faye, Peder Klaussøn (Christiania 1858). — Samme, Christanssand Stifts
Bispehistorie. — A. V. Heffermehl, Oversigt over den norskr Almues Dannelse, især
den religiøse, i Tiden efter Reformationen, i Norsk theol. Tidsskr., 9de Bind.
20 — Sars: Samlede Verker II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
