Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
298
])en norske Historie
maatte afbrydes, og at de vægrede sig ved at efterkomme, hvad
der efter Loven var deres Skyldighed.1 Fogderne, der indsattes
i sine Bestillinger af Lensherrerne og ikke var andet end disses
private Tjenere, synes gjennemgaaende at have været en meget
mislig sammensat Klasse i dette Tidsrum;2 men man kan jo ikke
undres saameget herpaa, naar man ser hen til de Vilkaar,
hvorunder denne Slags Funktionærer var stillet; man faar et Indtryk
af, at de omtrent stadig har gaaet med Livet i Hænderne, — i
den Grad hørte det til Dagens Orden, at Fogder blev overfaldte
med Hug og Slag af Bønderne eller jagne hort eller ligefrem
ihjelslagne.3
Disse regelløse Udbrud af en Frihedsaand, der savner Ledelse
og fælles Maal, gjør et alt andet end tiltalende Indtryk; men
herved maa det ikke glemmes, at de har spillet en Bolle i Landets
Historie, som ingenlunde er uvæsentlig. Vi kan sammenfatte
under ét hele den endeløse Mangfoldighed af Klager over Fogder
eller andre offentlige Funktionærer og af Opløb og Overfald og
voldsom Tagen-sig-selv-tilrette fra Almuens Side, hvorom
Aktstykkerne til vort Lands Historie i denne Periode giver
Oplysning, og hvorved det tilsyneladende bare dreier sig om
Smaa-sager, mellem hvilke der ikke er nogen Sammenhæng, —
virkelige eller indbildte Forurettetser mod Enkeltmand, — og vi kan
i alle disse Sammenstød mellem Bønderne paa den ene Side,
Lensherrer, Fogder og Prester paa den anden, se en eneste stor,
over det hele Land udbredt og gjennem lange Tider fortsat Kamp
til Forsvar for, hvad der maa kaldes det vigtigste Udbytte af
Folkets tidligere politiske Udvikling og hvad der var et Hovedvilkaar
for dets nationale Fremtid: — Bondens Frihed og Selveiendom.
Og i denne Kamp blev den norske Bondestand ubetinget
Seir-herre.
Skjønt det naturligvis ofte hændte, at Almuens Klagemaal ikke
førte til noget, endog om de var noksaa velgrundede, og at den
kom ilde fra det, naar den prøvede paa at tage sig selv tilrette,
1 Se N. Rigsregistr. III. S. 372, V. S. 317, 361, VI. S. 135-36, 144, 266, 612,
VII. S. 421-22 o. m. fl. St.
2 Se N. Rigsregistr. VI. S. 413 ff., 490 f, 493-94, ’i97—500, 501, 505,
3 Se Erik Munk’s Forsvarsskrifter, medelt af L. Daae, Hist. Tidsskr. IV. S. 288
lf., S. 305: «Der siges endnu, og gamle Mænd og Kvinder ved mesten at nævne
ved Navn ved 50 Fogder og Frester, som de haver ihjelslaget og endel forjaget i
det samme Leno (a: Nedenes Len) o. s. v. — Disse Forsvarsskrifter er fordetmeste
noget forstyrret Tøieri; men hvad der siges om Hyppigheden af Fogdedrab f
denne Del af Landet, faar delvis Bestyrkelse fra andre Kanter. Allen, Nord.
Rigers Hist I. S. 251—53, 648. — Peder Klaussan, Samll. Skr.S. 225. — Ogsaa fra
andre Kanter af Landet høres der hyppig om Opløb mod eller Overfald paa
Fogderne, om det end ser ud til, at Forholdet var værst i saa Maade i Nedenes og
nærmest tilgrænsende Bygder, — Thelemarken, Lister og Mandal. Se N.
Rigsregistr. III. S. 636, IV. S. 353, 371, 380, V. S. 268, 359—60, VI. S. 139 o. s. v.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
