Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Reformationens og Grevefeidens umiddelbare Følger for Norge
299
idet den bagefter maatte udgive store Bøder for sin «Modvillighed»
eller lide anden Straf, saa kan det paa den anden Side ikke være
undergivet Tvivl, at den Ting, at den norske Almue viste sig saa
utaalsom ligeoverfor ethvert Brud paa hævdet Skik og saa rask til
at tage sig selv tilrette, idethele har været et meget virksomt Middel
til at sætte den i Bespekt hos dens Overordnede og dermed
ogsaa til at forbedre dens Kaar. Havde den været mere fredelig,
mindre haard og vrang, vilde de danske Lensherrer og Fogder
ganske vist have gjennemført i videre Udstrækning sit Arbeide
for at skabe Tilstande, svarende til dem, der var blevne raadende
i Danmark. Eftersom en ofte gjentaget Erfaring viste dem, at de
ikke kunde plage eller fornærme den norske Bonde uden at
udsætte sig for alvorlige Ulemper eller endog ligefrem Fare, maatte
deres Optræden blive mere varsom og deres Overgreb sjeldnere
og mindre voldsomme. Af den samme Grund maa det ogsaa
forklares, at Begjeringen udviste en Omhu for at holde den norske
Almue ved Lov og Ret og afhjælpe dens Klagemaal, der kan
synes paafaldende, naar man ser hen til, hvordan Regjeringen var
sammensat, og hvor liden Interesse den i andre Henseender viste
for Norge. De danske Adelsmænd, der havde Sæde i Rigsraadet
eller deltog i de norske Herredage, har vel kunnet ønske at skaane
Landsmænd og Standsfeller som Erik Munk eller Ludvig Munk
eller Peder Grubbe; men de har paa den anden Side indseet, at der for
Freds Skyld maatte statueres Eksempler, og at det ikke gik an at
se igjennem Fingre med Forurettelser mod en Almue, der var
saa paaliolden paa sin Ret som den norske, og det var da ogsaa saa
langt fra, at de nævnte Mænd eller andre, der prøvede paa at
agere Bondetyranner i Norge, fik Medhold af sine Overordnede,
at de tvertom ofte blev revsede med en Strenghed, som ikke har
noget samtidigt Sidestykke for Danmarks Vedkommende, skjønt
den danske Bondealmue blev langt mere trykket og plaget og i
langt høiere Grad trængte Beskyttelse fra Regjeringens Side end
den norske. I de første Tider efter 1536, inden endnu Forskjellen
mellem de indre Forhold i Danmark og Norge har gaaet
nogenledes tydeligt op for den danske Styrelse, var Kontrollen fra
dennes Side udentvivl slappest og de norske Bønder i videst Grad
henviste til at værge sig selv ligeoverfor tyranniske og
rovgjer-rige Lensherrer og Fogder. Siden blev det efterhaanden bedre,
og i Begyndelsen af det 17de Aarhundrede, under Kristian den
Mes Regjering, indførtes saadanne Forbedringer og en saavidt
skarp Kontrol i Hensyn paa den norske Administration,1 at de
1 N. Rigsregistr. VI. S. /02. Forordn, af 1634 oin fast Løn for de norske
Fogder. Jvfr. VI. S. 4/3 ff., 490—93, 497-98, 500, 505.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
