Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2 Den norske’ Historie
Farer, hvoraf Bondefriheden i Norge en Tidlang havde været
truet, dermed kan siges at være i det væsentlige overstaaede, —
og det, som nævnt, paa en saadan Maade, at den gik saa
temmelig uskadt ud af dem.
Naar vi i det foregaaende har fremhævet, at Hoveriet — den
i og for sig mest trykkende og for Bondestandens Frihed
skadeligste Byrde — blev indført i Norge efter dansk Mønster ved
Kronens Slotte, Avisgaarde og Sagbrug og de adelige Sædegaarde, —
da maa det herved erindres, at denne Byrde alene kom til at
hvile paa en forholdsvis liden Del af den norske Bondestand, og
at den, ifølge de geografiske og retslige Forhold i Norge, ikke
naaede og ikke kunde naa til at blive endog tilnærmelsesvis saa
ødelæggende for dette Faatal blandt de norske Bønder, som den
var blevet for den danske Bondestand i sin Helhed.
Man ser vel, at ved Arbeider paa de kgl. Slotte eller
Lensherrernes Besidenser har Arbeidspligten været udstrakt til alle
Bønder i det eller de nærmest omliggende Len, baade Selveiere
og Leilændinger; men dette har aabenbart været et sjeldnere
forekommende Tilfælde.1 Som Regel gjaldt det, at bare Leilændinger
— Kronens eller Adelens — blev arbeidspligtige. Og af
Leilæn-dingsklassen var det atter kun en liden Del, blandt hvis Ydelser
Hoveriet kom til at spille nogen synderlig fremtrædende Rolle.
Der fandtes i Norge kun faa Kronen og Adelen tilhørende Avls.
og Sædegaarde, mod hvad der fandtes i Danmark, og det under
disse hørende Jordegods var spredt viden om og laa for en stor
Del altfor langt borte, til at der kunde blive Tale om at bruge de
paa samme boende Leilændinger ved Sædegaardenes Dyrkning.
I Danmark flk Adelen efterhaanden ved Mageskifter sig imellem
eller med Kronen sine Eiendomme saaledes samlet og arronderet,
at fordetmeste enhver Adelsmand havde sit Fæstegods liggende
1 N. Rigsregistr. V. S. 66, Kongebrev af Ilte Januar 1611, taler om, at det kun
er faa af Bønderne i Ekers Len, der gjør Arbeide til Kongsgaarden sammesteds,
«og maa vel skee flere der i Lenet findes, som efter Loven burde at gjøre os og
Kronen ydermere Arbeide, end de gjøre», o. s. v. — N. Rigsregistr. VII. S. 125,
Brev af 20de Oktober 1635, taler om de Bønder af Lister Len, der «pleier at
gjøre» Arbeide ved Befalingsmandens Residens Huseby — I 1632 klagedes af
Bønder i Stavanger over, at Arbeidspenge (en Afgift, der ydedes til Vederlag for
Arbeide) ogsaa krævedes af jordegne Bønder. Y. Nielsen, Jens Bjelke, S. 4li. —
Sammesteds S. 250 omtales et Forslag fra Jens Bjelke, at «Odelsbønder, hvis
Leilændinger skyldte Kronen Arbeide, ikke maatte tage Arbeidspenge af dem». —
En Flerhed af Kronens Avisgaarde havde før Beformationen været Klostergaarde,
og i Breve, der omhandler Ægter og Arbeide ved disse, er det fordetmeste
tydeligt forudsat, at Arbeidspligten alene paahvilede de paa Klostergodset boende
Leilændinger. — Derimod heder det i et Brev af 19de Juli 1623 (N. Rigsregistr. V.
S. 319) vedk. Befæstningsarbeider paa Baahus Slot, at alle Lenets Bønder skulde
deltage deri, — «Kronens som og Skattebønder, saa og Adelens, Kapitels- og
Kirkebønder»; — ligeledes tales i Breve vedk. Bygning, Førsel af Ved eller andre
Arbeider til Bergenhus Slot om hele Almuen i de omliggende Bygder som pligtig
til at deltage deri o. s. v.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
