Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Reformationens og Grevefeidens umiddelbare Følger for Norge
301
omkring Hovedgaarden og saavidt nær, at der kunde ydes
regelmæssigt Hoveri deraf til denne. I Norge lod den Slags
Arronderinger sig kun undtagelsesvis og paa en ufuldstændig Maade
gjennemføre, idet dels Landets Naturforhold, dels den hyppige
Forekomst af Odelsgods, der hvilede paa en helt anderledes steil
og utilgjængelig Retsgrund end Selveiergodset i Danmark og ikke
paa samme Maade som dette kunde rokkes og bringes ned i
Niveau med Fæstegodset, lagde Hindringer iveien derfor.
Hertil kommer da endelig, at Leilændingsforholdet i Norge
altid vedblev at have Karakteren af en fuldkommen fri Kontrakt,
at følgelig Hoveriet, hvor det kom i Brug, blev fastsat ved en
formelt frivillig Overenskomst mellem Leilænding og Jorddrot og
ikke kunde forhøies uden Leilændingens Samtykke. Det er
vistnok sandt, at denne Frivillighed i mange Tilfælde og indtil en
vis Grad heller ikke var mere end blot formel, eftersom det i
Regelen var en slig Velfærdssag for Leilændingen at beholde den
Gaard, hvorpaa han sad, og som han havde leiet under den
sedvanlige stiltiende Forudsætning af Bygsel paa Livstid, at han
heller fandt sig i at bære nye og trykkende Byrder fremfor at flytte.1
Men en Grænse var dog dermed givet, udover hvilken
Jorddrotten ikke turde gaa med sine Paalæg, for ikke at risikere, at hans
Leilændinger flyttede bort, uden at nogen fandtes villig til at indtage
deres Plads. I Danmark derimod var der, overalt hvor Vornedskabet
fandt Sted, ingen saadan Grænse. Og selv i de Dele af Danmark,
hvor Vornedskabet ikke var bleven indført, havde dog, som før
omtalt, Adelen gjennem sine vidtstrakte Privilegier opnaaet en
slig Øvrighedsmagt over sine Fæstebønder, at den kunde
paatvinge disse Hoveri og andre Byrder langt udover, hvad de vilde
have fundet sig i, om de bare havde havt at tage Hersyn til sin
egen Fordel.
Vi har omtalt, at det lykkedes den norske Adel — d. v. s.
væsentlig de i Norge omkring Reformationstiden indflyttede
adelige Ætter af dansk Ekstraktion — at opnaa de vigtigste af de
Privilegier, hvoraf deres Standsfeller i Danmark var i Residdelse.
Men for det første varede det til henimod Midten af det 17de
Aarhundrede, inden den naaede saavidt, og den nye Herlighed
kom bare til at staa ved Magt i nogle faa Aar, saa den fik ikke Tid
til at rodfæste sig. Dernæst medførte de saa helt forskjellige
Forhold i begge Lande, at det samme Privilegium fik helt andre
Følger og en helt anden Betydning i Danmark, end det kunde
faa i Norge. Saaledes t. Eks. Hals- og Haandsretten, hvorved den
adelige Sædegaardseier flk Myndighed til at lade de af hans Bøn-
1 Brandt, Forelæsn. I. S. 296. — Min Afhandling i Nord. Univ.-Tidskr. II. S.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
