Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
304
Den norske’ Historie
hænde, at Jordegods blev udlagt til Kronen, idet Forbryderen
ikke paa nogen anden Maade formaaede at klare den ham idømte
Bod. For dette Tilfælde var det nu udtrykkelig fastsat i Loven,
at det til Kronen udlagte Jordegods kunde indløses igjen inden
ti Aar.1 I Hensyn paa det Jordegods, der tilfaldt Kronen som
Følge af Eiernes Forsømmelse af at udrede Leding eller Skat,
ser man af Lensregnskaber og andre Aktstykker, at det
regelmæssig blev givet tilbage mod en «billig» Indløsningssum eller
endog aldeles uden Indløsning, bare mod Erlæggelsen af den
resterende Skat.2 Og hvad endelig det ved de saakaldte übötamål
forbrudte Jordegods angaar, synes det ligeledes at have været
almindelig Skik, at det blev bevilget Forbryderens Arvinger at
indløse det igjen. Vi tør slutte heraf, at, om det end jævnlig
hændte, at Odelsgods tilfaldt Kronen, saa var det alene
undtagelsesvis, at den beholdt, hvad der tilfaldt den, som varig
Besiddelse.
Forsaavidt Kronens Ombudsmand — Fogden eller Lensherren —
tilegnede sig det forbrudte eller i Bod udlagte Odelsgods som sin
personlige Eiendom og i dets Sted opførte en Pengesum i Begnskaberne,
maatte nu vistnok Tingen stille sig anderledes. I disse Tilfælde
var det jo ialfald Hensigten at beholde, hvad man engang havde
faaet Kloen i. Men Aktstykkerne viser, at dette paa ingen Maade
faldt saa let, — at tvertom den Lensherre eller Foged, der havde
tilegnet sig ved ulovlig Afskatning en norsk Bondes Jord, ofte fik
at bestaa en alvorlig og seigt fortsat Krig fra Odeismandens eller
hans Arvingers Side og ofte blev tvungen til at udlevere sit Bytte
og dertil maatte undgjælde for sit Attentat paa en Maade, der
ikke kan have undladt at virke afskrækkende paa hans
Kolleger.
I det hele kan det ikke være tvivlsomt, at Selveiergodset i
Norge gjennemgik uden nogen væsentlig Formindskelse den Bække
af Angreb, som fra flere Sider blev rettet mod det i det næst
efter Beformationen følgende Tidsrum. — Ved Begyndelsen af det
17de Aarhundrede eiede Kronen over en Fjerdepart af alt Bigets
Jordegods; det allermeste heraf havde imidlertid enten tilhørt
den fra urgammel Tid eller kom i dens Eie ved de store
Konfiskationer af Kloster- og Kirkegods i Beformationstiden. Adelen
eiede paa samme Tid over en Ottendepart af Bigets Jordegods;
det allermeste heraf var imidlertid en Arv fra uddøde norske
Storætter og havde altsaa fra gammel Tid været Adelsgods. Det
maä vel antages, at Krone- og Adelsgodset tilsammen har havt
1 Magnus Lagabøters Landslov, IV. S. 2. — Kristian den ides norske Lov,
III. S. l ’.
1 Min Afhandl, i Nord. Univ.-Tidskr. II. S. 94.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
