Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Reformationens og Grevefeidens umiddelbare Følger for Norge 305
nogen Tilvækst paa Odels- eller Selveiergodsets Bekostning i Tiden
mellem Reformationen og Begyndelsen af det 17de Aarhundrede;
men denne Tilvækst kan ikke have været stor, og ved det
sidstnævnte Tidspunkt — eller henimod Midten af det 17de
Aarhundrede — begyndte, efter hvad siden nærmere skal omhandles, en
Bevægelse i den stik modsatte Retning, hvorved baade Kronens
og Adelens Jordegods blev mere og mere reduceret og
Forholdstallet mellem Leilændinger og Bønder, der brugte egen Jord,
stadig forandredes til den sidstnævnte Klasses Fordel.
Ligesaalidt som der altsaa fandt nogen væsentlig Nedgang
Sted i Hensyn paa Odelsbøndernes Tal og Omfanget af deres
Jordegods, ligesaalidt skete der noget væsentligt Indgreb i den
Ret, hvormed den norske Odelsbonde fra gammel Tid havde eiet
sin Jord. — Vi har omtalt, at man i Skattebreve og andre
Aktstykker fra det 16de og 17de Aarhundrede møder Spor af den
samme Forblanding af Ydelserne til Kongedømmet i dettes
Egenskab af privat Jordegodseier og i Egenskab af Statens
Repræsentant, som for Sveriges og Danmarks Vedkommende fik saa
vidtrækkende praktiske Konsekvenser, at den ligefrem kan siges at
have ført til en Konfiskation af al Bonde-Selveiendom. For Norges
Vedkommende kom nu disse Konsekvenser aldrig til at indtræde.
Det havde sit Forblivende ved den urigtige Sprogbrug, hvorefter
stundom Selveierbønderne og Leilændingerne paa det Kronen
tilhørende Jordegods sammenfattedes under den fælles Benævnelse
at «Kronebønder». Odelsretten havde ved Norges tidligere
Samfundsudvikling faaet en saa skarpt markeret Karakter, at det ikke
kunde gaa saa glat med at faa den udvisket eller gjort afhængig
af en anden og høiere Ret.
Vi har vistnok seet, at Arbeidspligten ligeoverfor Kronen
lei-lighedsvis blev udstrakt til ogsaa at gjælde Odels- eller
Selveier-bønder; men vi har tillige seet, at dette skete altfor sjeldent og
i altfor liden Udstrækning til, at det kunde paahefte den hele
Klasse et Ufrihedens eller Afhængighedens Merke, saaledes som
Tilfældet blev i Danmark og Sverige. Der dannede sig ikke i
Norge, som i Nabolandene, en talrig og sterkt privilegeret Adel,
hvis Anseelse og Forrettigheder trykkede Selveierbonden dybere
og dybere ned fra hans gamle Rang i Samfundet. Hvad Adelen
kom til at eie i Norge, var for lidet at regne mod det Jordegods,
der tilhørte Odelsbønderne. Og lige til den her omhandlede
Periodes Slutning havde den norske Adel kun faa og lidet
betydende retslige Fortrin fremfor disse. Naar den søgte om at faa
sine Privilegier forbedret, fremhævede den da ogsaa som en
Grund hertil, at Adelsmænd i Norge var udsatte for at
sammenblandes og stilles paa lige Linje med almindelige Odelsbønder,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
