Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
306
Den norske’ Historie
hvilket naturligvis maatte ansees som en Utilbørlighed.1 Man ser,
at Adel og Odelsbønder virkelig i adskillige Tilfælde, t. Eks. ved
Udskrivning af Rostjeneste, blev stillede ligefrem officielt paa én
Linje og omhandlede som hørende sammen til én
Samfundsklasse, og, naar Kansleren Jens Bjelke opregner, til Forherligelse
af den norske Adel, alle de «Friheder», hvoraf den var i
Besiddelse, viser det sig, at det allermeste af Herligheden var saadanne
Friheder, som Adelen havde fælles med Odelsbønderne.2 Men,
jo nærmere Adel og Odel stod hinanden, — faktisk og i den
almindelige Mening, — des mindre Fare maatte der være for, at
Odelsbondens Eiendomsret til sin Jord skulde blive
borteskamoteret eller fordunkles ved saadanne juridiske Fiktioner og
Konstruktioner som de, der fik saa alvorlige Følger for
Selveierbøn-derne i Danmark og Sverige. Dette skete da, som sagt, heller
ikke. Kongedømmet havde vel forlængst tiltaget sig Magt til at
paalægge de jordeiende Bondeætter ny Skat, uden at indhente
deres Samtykke, — forsaavidt var det i Magnus Lagabøters
Lands-lov formulerede Kompromis3 bleven brudt, — men de nye
Skatter opfattedes altid som ekstraordinære og som paalagte af
Kongedømmet i Egenskab af Statens Repræsentant, og, oin Odelsbondens
Eiendomsret til sin Jord ophørte at være suveræn i den gamle
Bemerkelse af Ordet, vedblev den derfor ligefuldt at gjælde
som fuldkommen ubetinget og uindskrænket i privatretlig
Forstand.
Summen af alt dette er altsaa, at den Omdannelse af de
norske Samfundsforhold efter Mønster af de danske, der blev
indledet fra flere Hold i den nærmeste Tid efter Reformationen,
ingen Fremgang fik. Denationaliseringsprocessen — Indførelsen
af dansk Sprog og Lovgivning, dansk Samfundsskik og danske
Retssedvaner — naaede ikke langt ind. Den store Mængde af
Folket blev slet ikke eller kun i ringe Grad berørt deraf.
Angrebene paa den norske Bondes Frihed og Selveiendom sloges
tilbage. Bondesamfundet bevarede sit gamle Sprog og sin gamle
Organisation og derigjennem en ubrudt, uforvansket
Sammenhæng med Landets historiske Fortid.
I dette Bondesamfund var da altsaa ogsaa givet den brede
Grundvold, hvorpaa en fremtidig national Udvikling kunde bygge.
Men for det første syntes Tingene at stille sig saa, at der var
mest Udsigt til, at denne Grundvold vilde komme til at ligge
unyttet, og at de byggende Kræfter i Landet vilde vende sig alt
andensteds hen end did.
1 Se t. Eks. Budstikken, <We Aarg. S. 707.
2 Budstikken, Ude Aarg. S. 751—55. Jvfr. ssts. S. 713: «vi Adelen og Odelsfolk
her udi Norge».
3 2den Del, S. 454 ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
