Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Reformationens og Grevefeidens umiddelbare Følger for Norge
307
Saa nationalt end det norske Bondesamfund var i en vis
Forstand, saa savnede det dog og maatte endnu i lange Tider
fremover vedblive at savne Evnen til at deltage i en fremadskridende
national Udvikling eller til at spille nogen anden Rolle i en
saadan end en rent passiv. Dets Norskhed var en ubevidst; om
nogen virkelig vaagen Nationalfølelse eller virksom
Fædrelands-kjærlighed kunde der i denne Periode og endnu længe efter neppe
være Tale hos de norske Bønder, ifølge det
Oplysningsstand-punkt, hvorpaa de gjennemsnitlig stod, og’ ifølge de Forhold,
hvorunder Folket i en Række af Generationer havde levet, —
uden noget offentligt Liv eller nogen regelmæssigt virkende
Statsinstitution. Deres Kamp mod danske Fogder og Lensherrer og
danske Retssedvaner kan efter sine Følger siges at have været
en Kamp for Nationaliteten; men i sig selv var den en spredt
Fægtning, hvorved det bare dreiede sig om private eller lokale
Interesser. At Fogden eller Lensherren var dansk, har neppe
skadet ham i de norske Bønders Øine, naar han bare lod dem
blive i Fred ved gamle Sedvaner og hvad de ansaa som sin
lovlige Ret, og forsaavidt Indførelsen af Dansk som Kirkesprog har
vakt Uvilje hos dem, har det ikke været, fordi det var fremmed
og halvt uforstaaeligt for dem, men bare fordi det var nyt og i
al sin Uforstaaelighed dog mere forstaaeligt end det gamle
Kirke-sprog. Overhovedet, — Røndernes Styrke var deres Vedhængen
ved, hvad der var nedarvet; deres Rolle i Nationalitetens Historie
maatte være indskrænket til at hævde den givne Grundvold.
Skulde der bygges videre paa denne, kunde det alene ske ved de
andre Samfundsklasser: Adelen, Embedsmandsklassen og
Byborgerne. Alene hos dem fandtes i nogenledes tilstrækkelig Grad
Forudsætningerne for en virksom Deltagelse i Samtidens
fremadskridende Kulturbevægelser; alene hos dem kunde i denne
Periode en bevidst Nationalfølelse, virkelig Almenaand og
Fædrelands-kjærlighed tænkes mulig.
Men om dem gjaldt det jo, at de var blevne inddragne i den
før beskrevne Denationaliseringsproces. En Flerhed af de til den
norske Adel efter Reformationen hørende Ætter, og det de uden
Sammenligning rigeste og mest ansete, var, som oftere før nævnt,
af dansk Oprindelse og vedblev at staa i det nærmeste Sambaand
med sit oprindelige Hjemland; det blev efter Reformationen fast
Regel, at de høieste og bedst aflønnede geistlige og verdslige
Bestillinger i Norge blev bortgivne til Danske; samtidig optog ogsaa
Borgerklassen i de norske Byer et sterkt fremmed Element, der
ligeledes kom til at spille en fremtrædende Rolle inden sin Stand
ved Rigdom eller Driftighed. Om alle tre Klasser gjaldt det, at
Dansken blev det fælles Skrift- og Talesprog for dem, hvad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
