Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
316
Den norske’ Historie
til saamegen Hinder for Opkomsten af en selvstændig norsk
Borgerstand, og den nordlandske Fiskehandel var fremdeles i det
væsentlige monopoliseret hos de Kontorske eller de tyske
Faktorer paa Bryggen. Men Kristian III viste den samme Svaghed
eller Uduelighed i dette som i andre Forhold. Han nyttede
hverken sin Magt eller sin Ret paa tilbørlig Maade ligeoverfor de
tyske Handelsherrer, hvilket disse ogsaa sees at have paaskjønnet,
idet de kaldte ham en god og from Fyrste.
Kristian III.s Fromhed kunde dog, saa stor den end var, ikke
hindre, at Kontoret ved Tingenes egen Magt blev trængt ud af sin
herskende Stilling. Hollandske, engelske, skotske Fartøier viste
sig i voksende Tal paa Bergens Vaag; det blev, eftersom
Handels-forbundets Organisation slappedes, mere og mere sedvanligt, at
hanseatiske Skippere unddrog sig Stapeltvangen, drev Handel med
«ufrie Folk» (d. v. s. norske Borgere) over paa Stranden eller
besøgte «ulovlige» Havne norden- og søndenfor Bergen. Herved
vandt det bergenske Borgerskab efterhaanden nye Kræfter, og det
kom allerede i Begyndelsen af Kristian III.s Regjering derhen, at
det vaagede sig til at udruste Skibe og Jagter for at deltage i
Nordlandshandelen. De Kontorske søgte at sætte en Stopper
herfor ved voldsomme Midler; men Magten strak ikke længer til; de
henvendte sig med Klager og Forestillinger til Raadet i Lybek og
til Kristian III; men, om end denne undlod at bruge sin Magt til
Fordel for sine Undersaatter, saa gik hans «Fromhed» dog ikke
saavidt, at han kunde bevæges til at bruge sin Magt ligefrem til
deres Skade. Han tillod altsaa Bergens Borgere at udvide sin
Handelsvirksomhed, saavidt de orkede og saavidt det ikke kom i
udtrykkelig Strid med de hanseatiske Privilegier.1 Og under hans
Eftermand, Fredrik II, blev ved Odense-Recessen af 1560
istand-bragt et Opgjør mellem de Kontorske og det bergenske
Borgerskab af en saadan Art, at man herfra har kunnet regne en ny
Periode i Kontorets Historie. Det bestemtes ved denne Reces, at
Bergens Borgere skulde have Ret til at besøge Nordlandene med
24 Skibe i de nærmest følgende 12 Aar, efter hvilken Tids Udløb
Kongen forbeholdt sig at træffe ny Forføining. Det skulde staa
Borgerne frit for at kjøbe og sælge med de tyske Kjøbmænd, og
alle Forbud eller Statuter, som var til Hinder herfor, skulde
være ophævede. Fremmede Kjøbmænd skulde ikke være tvungne til
at lægge til Bryggen med sine Skibe, og det skulde staa dem frit
for at handle, hvad enten de vilde med Borgerne eller de
Kontorske, og det hvad enten deres Skibe laa ved Bryggen eller
andensteds. Handelen med de i Bergen nærmest omgivende Bygder
1 Norske Rigsregistrcinter, /. 154, 176.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
