Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Norges materielle Fremgang 1536—1660
317
blev udelukkende forbeholdt Borgerskabet, og det fastsloges
endelig, at Nordmændene skulde have samme Frihed til Ind- og
Udførsel i Hansestæderne som de Tyske i Norge.
Man ser, at hvad der ifølge Odense-Becessen blev levnet de
Kontorske af fordums Magt og Herlighed, ikke var saa særdeles
meget. Endda skulde det snart vise sig, at de ikke formaaede at
fastholde dette. Allerede under Fredrik II blev der flyttet paa de
ved Becessen opdragne Grænser til deres Skade. Og under Kristian
IV gik den sidste Best af deres Forrettigheder fremfor andre
Udlændinger eller fremfor det bergenske Borgerskab omtrent helt
tilgrunde. Tolden blev forhøiet for dem; der blev lagt Akcise
paa det 01, de indførte, og de maatte deltage i at udrede de
Skatter og Kontributioner, der blev paalagte Byen, lige med Byens
Borgerskab eller vel endog fremfor dette. Bladet havde
fuldstændig vendt sig: det var nu Borgerskabet, som havde alle Fordelene
paa sin Side under Konkurrencen med Kontoret; det blev
sed-vanligt, at de Kontorske kom i Gjældsforhold til Borgerne,
hvilket de ikke kunde rede sig ud af anderledes end ved at pantsætte
sine Stuer paa Bryggen; og de trængtes saaledes ud ad den samme
Vei, ad hvilken deres Forgjængere i det 14de Aarhundrede havde
trængt sig ind.1 Nogle faa af Stuerne vedblev til over Midten af
det 18de Aarhundrede at tilhøre Tyskerne, der dannede en egen
Korporation med sine særskilte Love og sin særskilte Styrelse;
forsaavidt vedblev Kontoret at bestaa; men siden Begyndelsen af
det 17de Aarhundrede havde det ophørt at være nogen Magt eller
at spille nogen Bolle, og fra da af kan det regnes, at Kanalen,
gjennem hvilken Fordelene af det nordenfjeldske Norges Handel
saalænge havde været ledede over i fremmed Haand, var bleven
fuldstændig afstængt.2
Af de her paapegede Omvæltninger i Handelsforholdene maa
Norges Fremgang i Velstand og Folkemængde i det 16de og
første Halvdel af det 17de Aarhundrede for den allervæsentligste Del
udledes, og naar Fremgangen begynder nogenledes samtidig med
den politiske Katastrofe, hvorved Landet kom under dansk
Styrelse, istedetfor at være et Bige for sig, da er dette altsaa
forsaavidt alene at betragte som et tilfældigt Sammenstød i Tiden.3
Trælasthandelen vilde have kommet op, og Hanseaternes
Handels-herredømme vilde være gaaet tilgrunde ligefuldt, om Norges
statsretlige Stilling havde vedblevet at være den samme efter 1536 som
1 Man har Eksemler paa saadanne Pantsættelser allerede fra Slutningen af
det 16de Aarhundrede. JV. Rigsregistr. II. 400—401 (1581).
2 De tyske Faktorier i Oslo og Tønsberg omtales ikke efter 1531 og maa
antages at være ophævede i den nærmest følgende Tid. — Min Afhandl, om Norge
under Foren. m. Danm. III. N. Univ. Tidsskr. 1863.
3 Jvfr. 3die Del, S. 309-10.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
