Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
318
Den norske’ Historie
før. I disse Fremskridt har den danske Styrelse liden eller slet
ingen Del.
Vi har tidligere1 omtalt Forhold, der indtraadte i Sammenhæng
med Statsforandringen i 1536, og hvorved denne, saalangt fra at
blive et Vendepunkt til det bedre i Hensyn paa Landets
materielle Vilkaar, snarere maatte faa en Indflydelse i den stik
modsatte Retning, — deriblandt særlig Administrationens Overgang til
danske Lensherrer og Fogder, som søgte at praktisere det i
Danmark raadende Bondetyrannis Sedvaner, Indførelsen af nye
Byrder for Bondestanden og nye Privilegier for Adelen, Udvidelsen
af Adelens og Kronens Jordegods paa Odelsbondegodsets
Bekostning. Men vi har tillige fremhævet, at disse Forsøg paa at
omdanne de norske Landboforhold efter Mønster af de danske kun
havde liden Fremgang. Vi har nævnt, at Tiden nærmest efter
1536 synes at have været den værste, — den, i hvilken Overgreb
fra de Styrendes Side og Misbrug af den offentlige Myndighed
foregik hyppigst og mest ustraffet.2 Eftersom de danske
Magthavere lærte den norske Bonde bedre at kjende, indtraadte en
bedre Orden; Regjeringen fandt sig opfordret til at øve en
skarpere Kontrol, og Lensherrerne tog sig mere iagt for en
Handlemaade, hvorved de kunde vække Bøndernes Uvilje.
Fra 1536 til 1572 havde den norske Administration intet
særskilt Midtpunkt, idet Lensherrerne saavel i de smaa som i de
store Len styrede hver for sig, uafhængigt af hverandre og uden
at være undergivne anden Kontrol end den, som blev udøvet af
Regjeringen i Danmark. I 1572 fik Lensherren over Akershus
Titel og Værdighed som Norges Statholder, og det blev ham i
denne Egenskab paalagt at vaage over Retspleien og at have
Indseende med Lensmænd og Fogder, at de ikke udsugede eller
beskattede Almuen eller lagde paa den nogen ny usedvanlig
Besværing.3 Statholder-Embedet vedblev i den følgende Tid lige til
1660 stadig at være forenet med Stillingen som Lensmand over
Akershus og voksede efterhaanden i Anseelse og Betydning, saa
man maa formode, at den herfra udgaaede Kontrol er bleven
mere og mere effektiv. Det blev derhos indskjærpet
Lensmændene over Rigets øvrige Hovedlen (Baahus, Bergenhus,
Throndhjem) at føre Opsyn med de mindre Len, der laa indenfor deres
Omraade, saa Bønderne der ikke led nogen Overlast af dem, til
hvem Lenene var betroede.4 Flere af disse mindre Len inddroges
1 Se 3die Del, S. 288 ff.
2 Jvfr. Aschehoug, Statsforf. i Danm. og Norge, S. 599 ff.
3 N. Rigsreg. II. 32, 233 ff. - Jvfr. Aschehoug, Statsforf. S, 389—90.
* N. Rigsreg. III. 149. — Norske Samlinger 8vo, l. S. 540.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
