Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Norges materielle Fremgang 1536—1660
319
efterhaanden under de større, hvilket maatte virke til at lette
Tilsynet fra den kontrollerende Myndigheds Side.1 Det blev en mere
og mere gjennemført Regel, at Lenene bortgaves, ikke paa et vist
forud fastsat Antal Aar eller paa Vedkommendes Livstid, heller
ikke mod en vis én Gang for alle fastsat Afgift af Lenets
samtlige Indtægter, baade de uvisse og de visse, eller kvit og fri, saa
at Lensmanden oppebar alle Indtægter for egen Regning, hvorved
Regjeringen i videst Grad afskar sig Adgang til at øve Kontrol og
skride ind ligeoverfor Misbrug, men paa ubestemt Tid, fra det
ene Aar til det andet, og paa Regnskab.2 Fogderne ansattes vel
gjennem hele dette Tidsrum af vedkommende Lensmænd og
maatte forsaavidt agtes som et Slags privat Tjenerskab hos disse;
imidlertid undlod ikke Regjeringen derfor at have et Øie med
dem, men skred oftere, især i Kristian IV.s Tid, paa en ganske
eftertrykkelig Maade ind mod dem, naar de gjorde sig skyldig i
noget Misbrug;3 under den samme Konge blev der ogsaa anvist
dem Gaarde af Krongodset til Brug, saalænge de forestod sin
Bestilling, og der tillagdes dem fast Løn af Statsindtægterne, for at
de skulde være saameget mindre fristede til at gjøre sig skjddig i
Udsugelse eller ulovlig Afskatning.4
Ved disse og lignende Foranstaltninger omdannedes
efterhaanden Lensvæsenet, saa det nærmede sig til at blive et virkelig
offentligt Embedsverk, istedetfor en halvveis privat Eksploitering
af Land og Folk, — hvilket ikke kunde andet end virke til at
forbedre Folkets og særlig Bøndernes Vilkaar, ogsaa i økonomisk
Henseende.
Flertallet af Norges Bønder var, som før nævnt,5 endnu i det
her omhandlede Tidsrum Leilændinger. Nu var vistnok den
norske Leilænding, i Modsætning til den danske Fæstebonde, en
retslig fuldkommen fri Mand; Forholdet mellem ham og
Jorddrotten, saadan som de gamle Provinciallove og Magnus
Lagabøters Landslov havde ordnet det, havde helt igjennem
Karakteren af en frivillig Overenskomst, hvorved begge Parter forud
nøiagtig vidste, hvad de forpligtede sig til, og som i lige Grad var
bindende for begge. Jordleie- eller Bygselvæsenet artede sig
imidlertid i den følgende Tid saaledes, at Leilændingerne alligevel
blev udsatte for at lide en høist ubillig Medfart fra Jorddrotternes
Side, uden at kunne paakalde Lovens Værn. Den gamle norske
Lovgivning kjender alene Bygsel paa ét eller tre Aar ad Gangen
1 Jvfr. Kr. Erslev, Danmark-Norges Len og Lensmænd, 1596—1660.
2 Jvfr. 3die Del, S. 291—93. — Aschehoug, Statsforf. S. 511-524.
3 N. Rigsreg. VI. 368-9, 413-17, 490-92, 494-501. - Jvfr. Y. Nielsen, Jens
Aagessøn Bjelke, S. 205 ff.
* N. Rigsreg. VI. 505, 702-705.
5 3die Del, S. 284 -85.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
