Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
322
Den norske’ Historie
udgiver sin Leding og Landskyld aarlig i rette Tid og er sin
Jorddrot eller hans Ombudsmand hørig og lydig».1
Herved var det naturligvis ikke udelukket, at Bygselkontrakter
fremdeles, naar Parterne enedes derom, kunde afsluttes paa et
enkelt eller et vist Antal Aar, saalidt som det ved den ældre
Lovgivning, skjønt den alene kjendte Bygsel paa Aaremaal, var
udelukket, at den, der leiede en Jord, udtrykkelig kunde betinge sig
i Kontrakten at faa beholde Jorden, saalænge han levede. Men
Hovedsagen var netop den, at Bygsel paa Livstid nu maatte
opfattes som den lovlige Forudsætning overalt, hvor ikke noget
andet særskilt var fastslaaet, — at Livsbygsel nu var blevet den
anerkjendte legale Form for Jordleie paa samme Maade, som
Bygsel paa Aaremaal havde været det forud. Herved var der
tilvejebragt paanyt fuld Overensstemmelse mellem gjældende Praksis
og gjældende Retsregler, og en Tvetydighed var fjernet, der kunde
bruges og havde været brugt som et Middel i den sterkes Haand
til at udsuge og undertrykke den svage.2
Dette var et saa væsentligt Fremskridt, at man tør tro, at
Lei-lændingsklassen i det hele indtog en friere, retslig mere betrygget
Stilling i Begyndelsen af det 17de Aarhundrede, end den havde
indtaget i Begyndelsen af det 16de, til Trods for at adelige
Privilegier, Sædegaardsvæsen og Hoveri efter dansk Mønster i
Mellemtiden havde vundet adskillig Indgang i Landet. Og det kan ikke
drages i Tvivl, at Følgen heraf maatte være, at
Leilændingsklas-sen gik frem ogsaa i økonomisk Henseende, hvilket var saameget
mere betydningsfuldt for Landets Opkomst i det hele, fordi et
saa stort Flertal af Landets Bønder endnu dengang tilhørte denne
Klasse.
Hvor vel omgjærdet Leilændingens retslige Stilling blev, —
saa tryg som Selveierbonden, der sad paa egen Odelsgrund, kunde
han dog aldrig komme til at føie sig. Han kunde aldrig have
saa sterk Opfordring som denne til at bruge sin Jord godt og
anvende Flid paa at forbedre den, og enhver Forøgelse af
Lei-lændingsklassen paa Selveierklassens Bekostning maatte derfor
være til Skade for Landet, ikke blot i moralsk, men ogsaa i
økonomisk Henseende. Som før nævnt,3 er der Grund til at tro, at
en slig Forøgelse virkelig fandt Sted i Tiden nærmest efter 1536;
men for det første kan den nu ikke antages nogensinde at være
foregaaet efter nogen større Maalestok, og dernæst ophørte den
udentvivl aldeles omkring Begyndelsen eller henimod Midten af
1 Om denne sidste Forpligtelse se Brandt, Forelæsn. 1. 307.
2 Vedk. Indførelse af Livsbygsel i den norske Lovgivning se i det hele lirandt,
Forelæsn. I. 296—305 og min Afhandl. «Norge under Foren.» etc. II. i N. Univ.
Tidsskr. 1860.
3 3die Del, S. 304.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
