Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Norges materielle Fremgang 1536—1660
323
det 17de Aarhundrede, ja blev vel endog efter al Sandsynlighed
allerede nu afløst af en Bevægelse i modsat Retning. Fogder og
Lensherrer havde, ifølge den skjærpede Kontrol fra Regjeringens
Side, som viser sig at være bleven gjennemført under Kristian IV,
ikke saa let ved at slaa Jordegods under sig som tidligere;
Lovgivningens Omsorg for at sikre Leilændingerne mod Udsugelse
fra Jorddrotternes Side virkede til at gjøre Besiddelsen af
Bygsel-gods mindre fristende, og saa kom da endelig hertil Afhændelsen
af Krongodset, der begyndte under Kristian IV, som for at
afhjælpe sin Pengetrang greb til den Udvei at optage Laan hos
Adel, Borgere og Bønder mod Pant i Kronens Eiendomme, og
fortsattes under hans Eftermand efter en stigende Maalestok.
Forsaavidt Besultatet heraf blev, at Antallet af Selveierbønder
forøgedes sterkt i Forhold til Antal af Leilændinger, medførte
altsaa Begjeringens Finansnød en virkelig og varig Fordel for det
norske Folk. Iøvrigt kunde det naturligvis ikke være anderledes,
end at Folket kom til at lide haardt under denne Finansnød,
idet Skatter og Toldpaalæg blev skruede op til en større og
større Høide.
Vi har før omtalt, at det danske Rigsraad, mod hvad man
skulde have ventet, efter 1536 flk den samme Adgang til at blande
sig ind i norske Regjeringsanliggender som i danske;1 særlig ser
man, at det regelmæssig «bevilgede» eller samtykkede Skat af
Norge, ligefuldt som af Danmark. Det kunde derefter synes paa
Forhaand rimeligt, at Norge blev haardere medtaget end
Danmark, idet Rigsraadsmedlemmerne maatte antages mere
tilbøie-lige til at lade det gaa ud over det fremmede Land end over
deres eget Fædreland.2 Alligevel ser det ud til, at et modsat
Forhold har fundet Sted gjennem en stor Del af det her
omhandlede Tidsrum. Fra Kristian III.s og Fredrik II.s Regjeringstid
kjendes kun faa Skattebreve vedkommende Norge, sammenlignet
med Tallet paa dem, der vedkommer Danmark, og man tør deraf
slutte, at Norge dengang virkelig slåp forholdsvis let.3 Ved Midten
1 3die Del, S. 261.
2 Jvfr. Y. Nielsen, Jens Bjelke, S. 123—24.
3 Efter P. V. Jacobsen, Det danske Skattevæsen under Chr. III og Fredr. II,
S. 87—88, findes indtagne i Kancelli-Registranterne for Tiden fra 1537—1586 70
Skattebreve vedk. Danmark, deraf 43 om Udskrivning af den sedvanlige
Pengeskat eller Landehjælp. For det samme Tidsrum findes indtagne i Registranterne
16 Skattebreve vedk. Norge, deraf 14 om den sedvanlige Pengeskat. Denne
udrededes i det heromhandlede Tidsrum efter nogenlunde ensartede Regler i begge
Riger, nemlig saaledes at alle Fæstebønder i Danmark, Leilændinger i Norge
lagdes i Lægder paa 10 eller 20, som hver gav 10 eller 20 Daler tilsammen;
jordegne Bønder i Danmark skulde i Regelen give det dobbelte af Fæstebønderne;
Odelsbønder i Norge blev stundom ligeledes paalagte dobbelt Skat mod
Leilændinger; oftest skulde de give V2 eller V« af sin Odelsindkomst (o: den Landskyld,
de oppebar) og derhos skatte af de Gaarde, de selv paaboede og brugte, som
Leilændinger. Der er altsaa Afvigelser; men gjennemsnitlig kom hver Bonde i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
