Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
324
Den norske’ Historie
af det 17de Aarhundrede, i Kristian IV.s sidste Aar, har maaske
Bladet vendt sig.1 Begjeringens Finansnød blev da saa stor, at
den tog Pengene, hvor den kunde faa dem, og der blev i disse
Aar, ligesom under Fredrik III, i Aarene nærmest forud for
Enevoldsmagtens Indførelse, stillet urimelig sterke Krav til den norske
Bondes Skatteevne, hvortil kom, at Norge gjennem høie
Toldsatser, særlig paa Trælasten, flk bære sin rundelige Andel af den
fælles Stats Byrder. Det mangler da heller ikke paa Klagemaal
over den almindelige Udarmelse, der var en Følge heraf, eller
paa Vidnesbyrd, der godtgjør disse Klagers Berettigelse.2 Paa
samme Tid er det dog umiskjendeligt, at Norge bar sine Byrder
bedre end Danmark sine. Norge havde havt en i økonomisk
Henseende heldig Periode i Tiden nærmest forud for de
ulykkelige Krige ved Midten af det 17de Aarhundrede, der bragte den
dansk-norske Ståt i en slig Nødstilstand; her var derfor opsamlet
nogen Kraft til at møde Trængslerne. I Danmark stillede
Forholdet sig omvendt; her havde været økonomisk Tilbagegang,
medens Norge gik frem; indre Aarsager havde længe tæret paa
Landets Velstand, og de ydre Ulykker fik derfor en saameget
mere ødelæggende Virkning.
Tiden fra 1536 til 1660 har man pleiet kalde Adelsvældens
Tidsrum i Danmarks Historie. Det er nuomstunder almindelig
erkjendt, at denne Benævnelse ikke er aldeles korrekt. Den
danske Adel naaede sit Høidepunkt i Hensyn paa politisk og
militær Betydning og Aktivitet og i det hele indre Kraft allerede
forud for Beformationen; det følgende Tidsrum var i disse
Henseender snarest en Nedgangens og Forfaldets Tid for den.
Derimod vedblev den at gaa frem i Hensyn paa Privilegier og øko-
Danmark til at udrede et saa stort Beløb som hver Bonde i Norge. Nu kan man
vistnok, som Aschehoug fremhæver (Ugeblad for Lovkyndighed, /. 22, — Bidrag til
Odels- og Leilændingsskattens Hist.), ingenlunde være sikker paa, at alle
Skattebreve er blevne indførte i Begistranterne; Jacobsen, l. c. S. 87, omtaler Skattebreve
for Danmarks Vedkommende, hvormed dette ikke har været Tilfælde; men, da
Tallet paa de i Begistranterne indførte danske Skattebreve er saa overmaade
meget større end Tallet paa de norske, maa det alligevel ansees som hævet over
Tvivl, at der i denne Tid ofte har været udskrevet Skat af Danmark alene,
medens Norge blev forskaanet. — Jvfr. JV. Rigsreg. II, 44, Kongebrev af 12te Septbr.
1572 til Norges Statholder, Paul Hvitfeldt, med Underretning om, at almindelig
Skat var bleven udskrevet i Danmark og med Begjæring, at Statholderen vil
erklære sig om, hvorvidt han mener, at en lignende Skat bør udskrives i Norge,
eller om dermed bør udstaa paa nogen Tid. Det næste Skattebrev for Norge er
først udfærdiget i 1574.
1 Aschehoug, Statsforf. S. 488 A. 2. — Hammerich, Dansk hist. Tidsskr., 3.
Række, II. 105—6. — Af Chr. Skeels Dagbogs-Optegnelser 9de Juli, 30te Aug. 1649
(Danske Magaz. 3. Række, IV. 5, 14) fremgaar, at efter dette danske
Bigsraads-medlems Mening Norge endnu da blev skaanet mere end tilbørligt ved
Skatteudskrivningen.
2 Meddelelser fra det norske Rigsarkiv, I. 70 ff. — Samll. til det norske Folks
Spr. og Hist. V. 485 ff. — N. Rigsreg. IX. 104 ff. — Norsk hist. Tidsskr. I. 28-29.
- Dansk hist. Tidsskr. 3. Række, II. 72 og fl. St.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
