Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Norges materielle Fremgang 1536—1660
325
nomiske Herligheder, — til Ulykke for Bønder og Kjøbstadborgere
og i Grunden ogsaa for den selv. Den ophørte mere og mere
at være ledende og blev til Gjengjæld mere og mere tyngende
og trykkende for det øvrige Folk. Det var netop i Tiden mellem
Reformationen og Enevældens Indførelse, at den arbeidede mest
vedholdende og med størst Fremgang paa at samle og arrondere
sine Jordegodser ved Mageskifter sig imellem og med Kronen.
I Sammenhæng dermed stod Oprettelse af nye Herregaarde og
Udvidelse af de gamle, voksende Arbeidsbyrder for Bønderne, en
sterk Forøgelse af de Klasser inden Bondestanden, hvis Vilkaar
var de uheldigste, — Fæsterne og Ugedagstjenerne, — og
tilsvarende Formindskelse af Selveierklassen, der næsten ophørte at
eksistere. I det samme Tidsrum opnaaede Adelen Hals- og tillige
i vid Udstrækning Birkeret, hvorved den flk Adgang til at udsuge
og undertrykke sine Bønder paa en langt værre Maade end
tilforn; den fritoges for Told og Akcise, blev derved og paa andre
Maader sat istand til at udkonkurrere Kjøbstadborgerne som
Handelsmænd og tilhævdede sig navnlig et formeligt Monopol
paa Udførselen af Okser til Udlandet, hvilket dengang var en af
Danmarks vigtigste Rigdomskilder. De Fordele, som tilflød Ade
len af alt dette i økonomisk Henseende, kan ikke paa langt nær
have veiet op mod den Skade, som derved tilføiedes de andre
Samfundsklasser. Danmarks gamle Hovednæringsveie, Agerbrug
og Fædrift, maa, paa Grund heraf, antages at have befundet sig
i en stadig Tilbagegang i Tiden mellem 1536 og 1660, medens der
ikke aabnedes nogen ny Næringsvei, svarende til dem, der
aabnedes for Norge i Skogbruget og Bergverksdriften. Og saa kom
da hertil, at de ulykkelige Krige under Kristian IV og Fredrik III
rammede Danmark med en ganske anden Vegt og paa en langt
mere direkte Maade end Norge. Af Krigen 1625—29 blev Norge
aldeles ikke berørt, medens den jydske Halvø gjennem hele to Aar
holdtes besat af fremmede Tropper. Under Krigen 1643—45 kom
Jylland atter gjentagne Gange i fiendtlig Vold, og under Krigen
1657—60 oversvømmedes hele Danmark fra Ende til anden af
fremmede Hære og blev Gjenstand for den værste Mishandling
af Fiender eller af Venner, som ikke gav Fienderne noget efter i
Rovgjerrighed. Disse Krige førtes derimod fra norsk Side
fordetmeste offensivt og med Held; Svenskernes Forsøg paa at trænge
ind i Landet blev tilbagevist, og kun nogle faa Prestegjæld
nærmest Grænsen flk prøve lidt af de Lidelser, som overgik hele
Danmark, og som i de Dage var uadskillelige fra militære
Okkupationer og Indkvarteringer. Danmarks Tab ved
Fredsslutningerne i 1645 og 1660 var ogsaa, som bekjendt, helt anderledes
store end Norges. De ved disse Fredsslutninger afstaaede norske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
