Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
326
Den norske’ Historie
Landskaber — Jæmteland, Herjedalen og Baahuslen — udgjorde
i Hensyn paa Folketal neppe en Ottendedel, kanske ikke mere
end en Tiendedel af Norges Rige;1 derimod tabte Danmark ved
Afstaaelsen af Skaane, Halland, Blekinge, Gotland og Øsel
udentvivl mere end Fjerdeparten af sit Folketal.2 Om Danmark kan
det altsaa med fuld Føie siges, at det blev lemlæstet ved
Brømse-bro-, Roskilde- og Kjøbenhavnsfreden, medens et saadant Udtryk
ikke passer synderlig vel for Norges Vedkommende.
Summen af alt dette maa være, at Forholdet mellem de to
Riger i materiel Henseende blev ganske væsentlig forandret til
Norges Gunst i Tiden mellem Reformationen og Enevældens
Indførelse, — at Norge i 1660 stod helt anderledes jævnbyrdigt ved
Siden af Danmark i Hensyn paa Folketal og økonomiske Resurser,
end det havde staaet i 1536.
Ved det sidstnævnte Tidspunkt talte Danmark indtil
Kongeaaen vistnok opimod tre Gange saa mange Indbyggere som Norge.3
I Tiden omkring 1660 var Danmarks Folkemængde neppe dobbelt
saa stor som Norges, naar de i 1645 og 1660 afstaaede danske og
norske Landskaber tages med i Regningen, og neppe en halv
1 Se min Afhandl, om Folkemængdens Bevægelse, Hist. Tidsskr. 2. Række,
III. S. 283.
2 Efter F. Hammerich, Dansk hist. Tidsskr. 3. Række, II. S. 35—36.
3 Se min Afh. om Folkemængden, Hist. Tidsskr. 2. R. 284—87, 350—51. —
Jeg har, til Støtte for den Antagelse, at Danmark paa Reformationens Tid talte
tre Gange saa mange Indbyggere som Norge, bl. a. beraabt mig paa Fredrik II.s
Ord i Brev til det danske Rigsraad af 21de Septbr. 1565, at «han ikke tviler paa,
at udi dette ganske Rige findes mere end hundrede tusinde bosiddende Rønder».
I V. Falbe-Hansens og W. Scharlings Danmarks Statistik, I. 400—401 bliver det
herimod gjort gjældende, at der ikke kan lægges nogensomhelst Vegt paa et sligt
Udsagn, og der anføres Eksempler paa, hvor fuldstændigt man dengang var i
Vildrede med Hensyn paa statistiske Forhold. Eksemplerne synes mig ikke
aldeles analoge med det her foreliggende Tilfælde, og jeg maa fastholde, at,
eftersom Kongen baade havde stor Opfordring og let Adgang til at skaffe sig
Kundskab om denne Sag, gjennem Skatte-Mandtallene, kan hans Opgift, om end
hvilende paa et omtrentligt Skjøn, ikke frakjendes alt historisk Værd eller antages
at være rent bort i Natten. — De nævnte Forfattere har sammesteds paavist, at
man, ved at gaa ud fra de af mig beregnede Tal paa Bønder eller Bondegaarde
i Sjælland, Laaland, Falster, Fyn for Aarene 1524—25, og ved at forudsætte, at
Forholdet mellem disse Landsdele og Jylland i Hensyn paa Gaardetal dengang
var det samme som nu, kommer til det Resultat, at hele det nuværende
Danmark i 1524—25 har talt ca. 60,000 Gaarde og hele det daværende Danmark, —
Landskaberne øst for Øresund medregnede efter Forholdet 2:7, — ca. 77,000 eller
netop saameget, som alene Landskaberne vest for Øresund skulde have talt,
saafremt Fredrik II.s Opgift havde været rigtig. Jeg finder det vel, derefter,
sandsynligt, at denne Opgift virkelig er betydelig overdreven, og at Bondetallet i hele
Danmark paa Beformationens Tid ikke har været mere end mellem 70 og 80
Tusinde, at det maaske ikke engang har overskredet 70,000; men naar man
betænker, at Bondetallet i Norge samtidig ikke synes at have synderlig overskredet
30,000 (N. hist. Tidsskr. 2. R. III. 343—48), og saa dernæst tager med i
Beregningen den danske Kjøbstadbefolknings store Overtal over den norske (vist omkring
100.000), kommer man alligevel til det Resultat, at de to Bigers Folkemængde har
staaet i et Forhold som omtrent 3:1.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
