Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Norges materielle Fremgang 1536—1660
327
Gang saa stor, naar disse Landskaber regnes fra.1 — I 1536 talte
Danmarks Kjøbstæder2 sikkert mindst ti Gange saamange
Indbyggere som de norske, og dengang var den norske Kjøbstad-
1 Jvfr. F. Hammerich, Statistiske Bidrag etc. Dansk hist. Tidsskr. 3. R. II.
29-55.
2 Den her opstillede Beregning af Danmarks og Norges Folkemængde i Tiden
omkring Enevældens Indførelse er først og fremst støttet til Mandtalslisterne i
Durell’s Belation (fra Tiden omkr. 1650). Hammerich faar ud af disse en Sum
for Danmarks Vedkommende af 103,848, hvoribl. ca. 81,000 Familjehoveder, for
Norges Vedk. 59,348, hvoraf ca. 55,000 Familjehoveder; derefter anslaaes
Folkemængden i Danmark til Kongeaaen, Skaane og Blekinge inklus., til ca. 900,000,
Folkemængden i Norge, Baahuslen inklus., til ca. 500,000, — Byerne i begge Lande
medregnede (Durell’s Lister omfatter bare Landbefolkningen). — Jeg har
gjennemgaaet Mandtalslisterne i en paalidelig Afskrift af den Durell’ske Relation (bl.
Kildeskrifter til Norges Hist. paa Univ. Bibi.) og faaet ud som Sum for Danmarks
Vedk. 103,001 (Skaane og Blekinge 24,590) — deraf 23,200 Tjenestedrenge, — Resten:
jordegne Bønder, Fæstebønder, Husmænd, Embedsmænd (Haandverkere), Møllere
o. s. v„ ca. 80,000, kan antages at have været Familjehoveder; —for Norges Vedk.
en Sum af 58,754, hvoribl. 4,819 «Odelsbønder», 33,272 Leilændinger, 14,174
Øde-gaardsmænd, Husmænd og Strandsiddere, 4,142 Tjenestedrenge, 267 Udrorskarle,
1,504 Flomsager, 14 Aargangssager o. s. v. Herved er nu at merke, at de 4,800
«Odelsbønder» for det meste maa blive at drage ifra Mandtallet, eftersom de i
Regelen har været opførte i Skattemandtallene. — Durell’s Kilder — tillige som
Leilændinger; Leilændingsskat udrededes nemlig af enhver Jordbruger, efter
Størrelsen af hans Gaard, men uden Hensyn til om Gaarden eiedes af
vedkommende Bruger eller af en anden; Odelsskat udrededes af enhver, som, foruden
den Jord, han selv brugte, og hvoraf han gav Leilændingsskat, eiede andet
Jordegods, af hvilket han oppebar Bygsel og Landskyld; forsaavidt nogen blev opført
som «Odelsbonde», d. v. s. Udreder af Odelsskat, uden tillige at opføres sem
Lei-lænding, har han ialfald ikke været Jordbruger, følgelig i Regelen heller ikke
Familjehoved. — Anderledes var Forholdet i Danmark; her blev der regelmæssig
paalagt Selvejerbonden som saadan en høiere Skat end Fæstebonden; i de
danske Skattemandtal opførtes derfor under Rubriken Fæstebønder kun saadanne,
som virkelig var det, medens i de norske under Rubriken Leilændinger blev
opførte baade de, der brugte anden Mands, og de, der brugte egen Jord. —
Mandtals-Summerne, ifølge Durell’s Lister, bliver derefter: for Danmark ca.
103,000, hvoraf ca. 80,000 Familjehoveder, for Norge ca. 54,000, hvoraf ca. 50,000
Familjehoveder. Naar man saa dernæst gaar ud fra, at Norge ved 1650 havde
det samme Indbyggerantal som i 1664—66, nemlig efter de Bülche’ske
Folketællingslister ca. 450,000, — og med Tillæg af Baahuslen ca. 500,000, — nogen videre
Tilvækst af Befolkningen lader sig ikke antage for de mellemliggende i
økonomisk Henseende saa ulykkelige Aar, — maa det synes sikkert, at Danmark ved
den samme Tid (1650) har talt, naar Skaane og Blekinge regnes med, mindst
900,000 Indbyggere (800,000 Landbefolkning, 100,000 Bybefolkning), og, naar Skaane
og Blekinge regnes fra, 700—750,000. — Af en Række Kopskatmandtal fra A. 1645
har Joh. Grundtvig beregnet, at Danmark indenfor sine nuværende Grænser ved
det nævnte Tidspunkt talte 558,000 Indayggere, Kjøbstadbefolkningen ikke
medregnet; af en Række Kopskatmandtal for A. 1660 har den samme Forfatter
udbragt et endnu lavere Tal, nemlig bare 455,000 for det nuværende Danmark.
Disse Mandtal er saa ufuldstændige og saa unøiagtige, at de paa ingen Maade
kan veie op mod de Durell’ske Lister som Grundlag for en Beregning af
Folkemængden. Den store Forskjel mellem 1645 og 1660 er imidlertid værd at lægge
Merke til. Ifølge hvad mange Efterretninger udviser, blev Danmark i Aarene
1657—60 saa forfærdelig medtaget af Fiendens Herjinger, Hungersnød og
Pestsygdomme, at det godt kan være muligt, at, medens Folkemængdens normale Stand
ved Midten af det 17de Aarhundrede var, overensstemmende med de Durell’ske
Lister, 700—750,000, har den i 1660 og nærmest paafølgende Aar ikke engang naaet
600,000.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
