Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
328
Den norske’ Historie
befolkning næsten udelukkende sammensat af Arbeidere, Fiskere,
Haandverkere, i usle Kaar, medens hele Handelen var i
Udlæn-dingers Vold; ved Midten af det 17de Aarhundrede eller Tiden
omkring Enevældens Indførelse var de danske Kjøbstæder neppe
mere end 3—4 Gange saa folkesterke som de norske,1 og disse
talte nu blandt sine Borgere mange Kjøbmænd, som maatte
kaldes formuende efter Tidens Leilighed og sad i en udbredt
Handelsvirksomhed; Norge havde endog allerede nu vundet et ikke
ubetydeligt Forspring fremfor Danmark i Hensyn paa Skibsfart
og Aktivhandel med Udlandet.2
Man skulde tro, at en saa væsentlig Forandring i det
økono-misk-materielle Forhold mellem de to Folk ikke kunde blive
uden Indflydelse paa deres indbyrdes Forhold ogsaa i andre
Henseender. I den Dom, som blev fældet over Norge paa den
kjøbenhavnske Rigsdag i 1536, anførtes det som Grund, at Norges
Rige nu var «saa forringet af Magt og Formue, at dets
Indbyggere ikke alene formaa at underholde dennem en Herre og
Kon-ning», og dette var udentvivl mere end et blot og bart Paaskud.
Norges Armodsdom, særskilt i materiel Henseende, var dengang
saa stor og saa iøinefaldende, at den maatte virke til at kue
Nordmændenes nationale Selvfølelse, og at Norges Underordning
under Danmark endog ved Betragtningen heraf kunde fremstille
sig som noget paa en Maade naturligt, hvori man flk finde sig.
Eftersom Landet igjen kom til Kræfter, og eftersom dets Bidrag
til de fælles Statsudgifter voksede i Sammenligning med
Danmarks, maatte denne Underordning synes mere ubillig eller
urimelig.
Ved Næringsveienes, særlig Handelens og Skibsfartens og i
Sammenhæng dermed Byernes Opkomst skabtes jo ogsaa nye og
bedre aandige Vilkaar for en selvstændig politisk og national Ud-
1 Se 3die Del, S 231—32 Anm. — Da jeg skrev denne Anmerkning, havde jeg
glemt P. W. Jacobsens Afhandling i Dansk Nyt hist. Tidsskr. I. 129 ff., hvor der
(S. 199^201) er meddelt Lister over alle danske Byers Borgervaihning fra Aarene
1555, 1556, 1558, 1583, 1588, 1593. Ifølge disse Lister var Summen af denne
Borgervæbning over 13,000, hvorefter de danske Byers Folkemængde ved Midten af det
16de Aarhundrede kan anslaaes til over 130,000, medens de norske endnu
dengang neppe talte meget over 10,000. Omkring Midten af det følgende
Aarhundrede talte de norske Byer, — naar Ladestederne regnes med, — mindst 25—30,000
Indbyggere. Hvad Danmarks Byer angaar, da ved man vistnok, at Kjøbenhavn
gik raskt fremad i Tidsrummet fra Midten af det 16de til Midten af det 17de
Aarhundrede (D. hist. Tidsskr. 3. R. II, 48—52). Til Gjengjæld synes flere andre, og
det af de mere anselige, at være gaaede tilbage i det samme Tidsrum, og, naar
saa hertil kommer Tabet af Kjøbstæderne i Skaane, Halland og Blekinge, som
ved Midten af det 16de Aarhundrede talte ca. 25,000 Indbyggere, tør det ansees
som rimeligt, at Danmarks Kjøbstadbefolkning ikke var større i 1660, end den
havde været et hundrede Aar forud, heller omvendt.
2 Dansk hist. Tidsskr. 3. R. II. 72—75. — Om de danske Kjøbstæders
økonomiske Tilbagegang i Tiden før 1660 se Edv. Holm, Danmark-Norges indre Historie
1660-1720, II. 351—53.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
