Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Norges materielle Fremgang 1536—1660
329
bedre aandige Vilkaar for en selvstændig politisk og national
Udvikling. Havde disse Vilkaar været tilstede allerede i
Reformationstiden, vilde maaske Norge, i Kraft af dem, have formaaet at
hævde sig sin egen historiske Vei, ligesom Danmark og Sverige.
Nu kom de i visse Maader for sent. Det kritiske Moment,
Gjen-nembruddets, Valgets Tid var forbi, og det skulde vare længe,
inden en Bevægelse af samme Omfang og Dybde som
Reformationen gik gjennem den europæiske Menneskehed, rettende en
lignende Appel til Folkene, stillende dem i lige Grad eller paa
lignende Maade foran et Valg. I Mellemtiden var man
fordetmeste henvist til at fortsætte paa de engang indslagne Baner.
Norges historiske Udvikling var ved Reformationen for lange
Tider bleven ugjenkaldelig knyttet til Danmarks. Men ogsaa
inden den hermed angivne Grænse var der Plads for Bevægelse,
— Tilbagegang eller Fremgang i national Retning.
II. NATIONALE STEMNINGER OG TILSTANDE I
TIDSRUMMET 1536—1660
Under den sidste Kamp for Norges politiske Selvstændighed
fandt Erkebiskop Olav Ingebrigtssøn, som før omtalt,1 ivrig Støtte
hos den norske Kjøbstadbefolkning", ikke blot den throndhjemske,
som vel for den største Del var afhængig af Erkestolen, men
ogsaa hos Bymændene i de søndenfjeldske Kjøbstæder Oslo,
Sarpsborg og Tunsberg. Han selv var udgaaet fra den ikke saa ganske
faatallige Kreds af norske adelige Smaaætter, der vedblev at holde
sig, efterat Høiadelen eller det egentlige Aristokrati var
forsvundet, og hans nærmeste Raadgivere og Hjælpere, Kristoffer
Thronds-søn Rustung, Gaute Taraldssøn, Einar Tjeld o. fl. hørte til den
samme Kreds.2
Om disse Ætter tør det antages, at de ikke har været aldeles
ligegyldige Vidner til Norges politiske Nedværdigelse. Deres
Magt og Anseelse var altfor liden til, at <iet kunde falde dem ind
at stille sig i Spidsen for en national Reisning, eller til at det
kunde have nyttet dem noget, om de havde prøvet derpaa. De
havde været vante til at sidde stille hjemme paa sine Gaarde
uden Adgang til at deltage i Statssager; der kan følgelig ikke have
1 3 die Del, S. 255.
2 L. Daae, Om Chrph. Throndssøn Rustung etc. Hist. Tidsskr. II. 113 ff. —
N. Rigsreg. I. 56 nævnes Olav Theiste som en af Erkebiskoppens sidste
Tilhængere.
22 — Sars: Samlede Verker. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
