Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
330
Den norske’ Historie
været udviklet synderlig meget af Almenaand eller politisk
Ærgjerrighed hos dem. Men nogen Prætension har dog vel i
Regelen knyttet sig til deres adelige Rang; helt uden historisk
Tradition, helt uden Kundskab om Norges fordums Magt og Herlighed
har de ikke kunnet være, og de har da heller ikke uden Uvilje
kunnet se paa, hvorledes Udlændinger trængte sig ind i Landets
Styrelse mod Lov og Ret; der har maattet røre sig hos dem en
Tanke om, at, saafremt alt havde gaaet, som det burde have
gaaet, vilde det have været (lem, der havde sukcederet de uddøde
Storætter som Indehavere af de høieste og mest indbringende
Stillinger i Statens Tjeneste, medens de nu lik nøie sig med
Smulerne, der faldt fra de danske Herrers Rord, — en Foged- eller
en Lagmands-Bestilling nu og da, eller, naar det kom høit, et af
de smaa Len.
Ved Siden af dem fandtes der en Klasse af Mænd eller Ætter,
der, uden at være adelige, dog indtog et med dem nogenledes
jævnbyrdigt socialt Standpunkt. Ogsaa om disse: —
Medlemmerne af de bedste Bondeætter, de mest anselige og formuende
Bymænd, Lagmænd og Prester, — gjælder det, at de stod saavidt
høit, at de har kunnet følge med og reflektere over Landets
politiske Forhold, anstille Sammenligninger mellem før og nu og
derved komme til at opfatte det som en utilbørlig Ting, at
Landets Styrelse var bleven lagt i danske Mænds Hænder.
Vi har flere Vidnesbyrd om en saadan Stemning fra
Syvaars-krigens Tid, — næsten en Menneskealder efter at Norges politiske
Selvstændighed havde lidt sit sidste afgjørende Nederlag. — Det
er bekjendt, at Kristoffer Throndssøn Rustungs Søn Enno
Brand-røk under denne Krig indfandt sig hos den svenske Konge Erik
XIV og flk ham bevæget til at foretage Indfald i Norge ved at
fortælle ham, at Adelen i Norge tilligemed en Del af Almuen
skulde nære Uvilje mod det danske Regimente og være villig og
færdig til at gjøre Oprør, saafremt den svenske Konge vilde tage
sig af deres Sag. Nu var Enno Rrandrøk vistnok, hvad den
svenske Historieskriver Tegel kalder ham, en «hufvudljugare och
skelm», hvis Udsagn i og for sig ikke kan tillægges nogen Vegt;
den samtidige Absalon Pederssøn ved ogsaa at berette, at Ennos
egne nærmeste Frænder frigjorde sig for enhver Mistanke om at
have staaet i Ledtog med ham, og at han fik høre ilde af alle,
«baade indlændsk og udlændsk», for sin Færd. Alligevel kan det
dog ikke antages, at hans Opgifter til den svenske Konge har
været det bare pure Opspind; han har overdrevet og sat til og
pyntet paa, hvad han vidste, og det udentvivl efter en meget stor
Maalestok; men han har havt et faktisk Grundlag at bygge paa:
Ytringer af politisk Misnøie, der var kommet til hans Kund
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
