Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nationale Stemninger og Tilstande 1536—16<>0
331
skab.1 Man havde fra svensk Side saameget mere Grund til at
fæste Lid til hans Løfter, fordi der allerede forud, i
Syvaars-krigens første Aar, havde vist sig temmelig tydelige Tegn paa, at
Stemningen i Norge ikke var fuldt at lide paa for den danske
Regjering. Der er fra dette Aar (1564) bevaret flere danske
Kongebreve, hvori der klages over det utilbørlige Forhold, som var
udvist af mange i det nordenfjeldske Norge ved Svenskernes Indfald
sammesteds. «Menige Kjøbstædsmænd udi Throndhjem,» heder
det i et af disse Breve, «baade Borgermester og andre, saa og
Capitlet der sammesteds, med Flere deromkring, have mod deres
Ed, Tro og Love, Huldskab og Mandskab, som de os som deres
rette Herre og Konning med forvandt ere, givet dem udi vore
Fienders Hænder og unødt og utvunget Fienderne svoret og
undergivet.» «Klerkeriet i Throndhjems Stift saa og
Kjøbstæds-mændene og andre flere,» heder det i et andet Brev, «har ikke
aleneste vægret dem at gjøre Fienderne Modstand, men med deres
Fuldmægtige Fienderne imodskikket, dem antaget, hyldet og
svoret, og en Part omdraget i Lenene blandt vore Undersaatter
Bønderne, med dem tinget og handlet, at de skulde affalde fra os og
til Fienderne.» Særskilt nævnes Mester Christopher Henrikssøn,
— en Sønnesøn af Norges sidste Rigshovmester Nils Henrikssøn
Gyldenløve, — som «den største Tilskynder til dette Affald» og
som den, der «sig i alle Maader har ladet bruge os og sit
Fædrenerige til Skade og Svensken til Bedste».2 I en samtidig Optegnelse
siges det om den samme Mester Christopher, at han tilligemed
sin Fader, Mester Henrik, Borgermesteren i Throndhjem Adrian
Falkener og et Par andre navngivne Mænd var inden det
thrond-hjemske Borgerskab de ivrigste Fiender af den danske Konge og
Fremmedregimentet i Norge,3 og der tillægges ham et andet Sted
den Ytring, at Danmark hidtil havde havt Overtaget ligeoverfor
Norge og Sverige, men at de Norske og Svenske ved at slutte sig
sammen kunde faa Bladet til at vende sig.4
Denne Ytring stemmer jo aldeles overens med, hvad der siden
Midten af det 15de Aarhundrede havde været traditionel Politik
hos det norske Nationalparti: Tilslutning til Sverige for med
svensk Hjælp at kunne frigjøre sig fra det danske Supremati.
Men det er ogsaa sidste Gang paa lange Tider, at vi ser dette
Program dukke frem. Man har i den nyere Historieskrivning
1 En af hans Frænder, en norsk Adelsmand, der boede i Søndhordland,
havde været med ham i Sverige og maatte løse sin Hals med 100 Daler, fordi
han havde ladet sig bruge som hans Brevdrager. Norske Magazin, I. 325—26,
II. 53-54.
2 N. Rigsreg. I. 418, 421, 425.
3 N. Mag. I. 177: capitalis hostis regis Danorum et advenarum.
4 Hist. Tidsskr. IV. 296 (Erik Munks Forsvarsskrifter).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
