Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nationale Stemninger og Tilstande 1536—16<>0
333
Adels Overgreb, har udentvivl vedligeholdt sig længst hos disse
Ætter og maa antages at være gaaede tilgrunde med dem; de fra
Danmark stammende Adelsætter, der i hele Tidsrummet fra 1536
til 1660 udgjorde den baade i Tal og Rigdom overveiende
Bestanddel af den saakaldte norske Adel, var ved sin Oprindelse
henvist til at indtage et helt andet politisk Standpunkt.
Men, blev det end saaledes glemt, hvorledes det var gaaet til,
at Norge var bleven et Lydland under Danmark, saa glemtes det
ikke, at Norge engang havde havt sin Velmagtsperiode, da det var
et frit og uafhængigt Bige ligefuldt som Danmark eller Sverige.
Minderne fra denne Velmagtsperiode blev tvertimod i sidste
Halvdel af det 16de Aarhundrede fornyede og udbredte i videre
Kredse. Et Bølgeslag af den humanistiske Aandsbevægelse naaede
tilsidst ogsaa hidop og vakte her som andensteds Sansen for den
nationale Historie. De gamle Kongesagaer droges frem paany;
man skrev dem af, gjorde Udtog af dem og oversatte dem i det
da brugelige danske Skriftsprog. Lagmanden i Bergen, Mattis
Størssøn, forfattede ved Aar 1550 en Bearbeidelse paa Dansk af
Snorres Heimskringla;1 omtrent samtidig blev en anden
Bearbeidelse af det samme Verk begyndt af Laurents Hanssøn, som
dengang boede paa en Gaard i Nærheden af Bergen;2 faa Aar senere
udarbeidede den bergenske Lektor Absalon Pederssøn sin «Norges
Beskrivelse», hvori han med Benyttelse af Sagaerne gav en
Skildring af Norges fordums Magt og Herlighed (1567). Disse Verker
blev Forbilleder eller Forløbere for en Række andre af samme
Art, deriblandt først og fremst Peder Klaussøns Oversættelse af
Kongesagaerne og hans Norges Beskrivelse, der blev udarbeidet i
Slutningen af det 16de og Begyndelsen af det 17de Aarhundrede,2
og hvori det ved Humanismen vakte Aandsliv i Norge afsatte
sine bedste Frugter.
Peder Klaussøns Norges Beskrivelse blev først trykt i 1632,
hans Sagaoversættelse («Snorre Sturlesøns Norske Kongers
Ghro-nica») Aaret efter; Mattis Størssøns Norske Krønike blev trykt
1594; Absalon Pederssøns Norges Beskrivelse har først
Aarhundreder senere opnaaet Publikation ved Pressen. Man ved
imidlertid om disse Verker, at de allerede i den nærmeste Tid efter
sin Tilblivelse flk en ikke saa ringe Udbredelse gjennem Afskrifter,
og at der under Paavirkning af dem dannede sig fleresteds i
Landet Kredse af Mænd, der syslede med eller interesserede sig
1 G. Storm, Snorre Sturlassøns Historieskrivning, S. 266 ff. — Samme, Hist.
Tidsskr. 2. Række, V. 271-72.
2 Storm, Snorre etc. S. 275 ff. — K. Maurer, Ueber die Ausdrücke altnordisch
etc. S. 116 ff.
3 G. Storm. Peder Klaussøns Saml. Skr. Tndledn. S. LXI-LXII og LXVI.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
