Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
334
Den norske’ Historie
for Studiet af Norges gamle Historie og Literatur.1 Inden disse
Kredse har en norsk fædrelandsk Stemning gjort sig gjældende,
— det kan ikke slaa feil. Kongesagaernes Indhold er jo af en
saadan Art, at det uundgaaeligt maatte virke til at vække og
vedligeholde den nationale Selvfølelse. Paa den anden Side laa
Sagaperioden allerede for den Tids Nordmænd i en slig Afstand, at
man kunde dvæle ved dens Glans og Storhed og glæde sig
derover, uden at man derfor kom til at anstille nogen oprørsk
Refleksion over de samtidige Tingenes Tilstande, — uden at det
behøvede at fremkalde nogen Tanke eller engang noget Ønske om
at faa disse forandret. Man stirrede op til den gamle Kongetid
som til en uendelig fjern, langt oppe liggende Høide; der kunde
ikke være Tale om at stige op til den; man flk slaa sig tiltaals
med den stolte Bevidsthed om, at Folket engang havde været der.
Selv hos Absalon Pederssøn møder vi fordetmeste Udtryk for
en hertil svarende resigneret Stemning. Hans «Norges
Beskrivelse» er fremfor noget andet norsk Skrift fra denne Periode
præget af et sterkt personligt Følelsesliv; det er ikke uden Grund
sagt om ham af den danske Lærde O. Worm, at han «synes
formeget at tribuere affectibus i somme Stykker».2 Hans Patriotisme
er idelig paafærde og bringer ham til at deklamere, men hæver
ham ogsaa en og anden Gang til en virkelig Veltalenhed, der
stikker af mod hans i Regelen noget ubehjælpsomme Stil. Han
sammenligner ofte i bitre Udtryk Sagatidens Manddom og Kraft og
Samtidens Useldom. «De Land, som vore Forfædre haver
opsøgt med stor Livsfare og Bekostning og med stor Møie bygget,
. . . . dennem vide vi nu plat intet af, hvor de ere udi
Verden.....De Kirker og Klostre, som vore Forfædre have bygget,
bryde vi ned; der, som man tilforn haver kunnet holde 27 Kirker
ved Magt, der kan man nu neppeligen holde 4; der, vore
Forfædre have udgjort til Strid tyve tusinde Mand, kan man nu ikke
udgjøre tyve hundrede, og der, som vore Forfædre haver faaet
20 Tønder Korn eller flere paa en Gaard, der faar man nu
neppe-lig 5. Vore Forfædre drog ud i andre Land til Krig og
Kjøb-mandskab stundom; udi Dag vil man ikke drage af den By eller
Bygd, man er født udi.» Men bare et eneste Sted dukker den
Tanke frem hos ham, at Folket atter skulde kunne reise sig af
sit Fald, «Dog kunde vel Norige engang vaagne op af Søvne,
dersom hun finge en Regenter over sig; thi hun er ikke aldeles
saa forfallen og forsvækket, at hun io kunde komme til sin
Magt igjen .... Udi Folket er endnu noget af den gamle
1 Storm, Peder Klaussøns Saml. Skr. S. LIII—LIV. — Y. Nielsen, Biskop Jens
Nilssøns Visitatsbøger, S. CXXXVII ff.
2 Jvfr. N. Mag. I. 119-50.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
