Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nationale Stemninger og Tilstande 1536—16<>0
335
Dvd, — Manddom og Styrke, som skulle vel staa bi og stande
for deres Herre og Konning og for sit Fædreland, dersom de
dagligen kunde se hannem og fornemme hans Naade mod
dennem.» Fordetmeste bliver han staaende ved den Opfatning, at
Landets Forfald er uopretteligt, og at man intet kan vente af
Fremtiden. «Ligervis som andre Kongeriger have deres fatales
periodos, det er: visse Aar og Tider, paa hvilke de skulle staa
og blive ved Magt, og siden forfalde eller i nogen Maade
forvandles, saa haver og Norge havt sin Termin, som er 500 Aar.»
Det har havt sin Ungdom og sin Manddom, nu er Alderdommen
kommen. «Derfor er nu Norge gammel og graa, gaar paa
Krykker og Stylter og vil snart falde omkuld.» «Der bliver ingen
Forandring paa den Ståt, som nu er i Norge (nemlig at det «er
kommet under de danske Konger»), førend Guds Søn kommer i
Skyerne paa den yderste Dag.»1
Vi maa formode, at Peder Klaussøn har indtaget saa nogetnær
det samme Standpunkt; vi møder hos ham jævnlig Ytringer, der
vidner om, at han har havt en sterk Følelse af, hvor dybt Norge
var sunket fra den Høide, hvorpaa det stod i Kongesagaernes
Tidsrum,2 men ikke Spor af Misnøie med den bestaaende
Tingenes Orden eller af nogen Tanke om, at der skulde kunne rettes
paa denne. — Rektoren ved Oslo latinske Skole, Jakob Jakobsson
Volf, holdt i 1588, i Anledning af den dansk-norske Konge
Fredrik Ii s Død, en Tale paa Latin, som han udgav i Trykken og
deciderede til sin Svigerfader, Biskoppen over Oslo Stift, Jens
Nilssøn.3 I denne Tale lovpriste han ligefrem Norges
Lyksalighed ved at være blevet et Lydland under Danmark. «Vi har hørt
af gamle troværdige Mænd, at Norge aldrig har havt det saa
fredeligt og godt, som efterat det kom under Danmarks Konger.
Tidligere blev Landet plaget ved idelige indre Uroligheder og
Indfald. Men efterat Margareta, Enke efter vor Konge Haakon, havde
føiet Norge til Danmarks Bige, saa at Norge siden blev som et
arveligt Tillæg til Danmark,4 har Landet blomstret, uden at
forstyrres af borgerlige Uroligheder og uden at se nogen Fiende
inden sine Grænser, undtagen nu i den sidste svenske F’eide.
Hvilken større Lykke kunde vederfares dig, o Norge! end at nyde
saamegen Fred under en saa fredelig Fyrste.....Den Skade,
du led i sidste Feide, er bleven bødet paa ved 18 Aars Fred, i
hvilken Tid den kongelige Mildhed ikke har krævet af dig nogen
1 N. Mag. I. 73.
2 Storm, Indl. til Peder Klaussøns Saml. Skr. S. IV.
3 Y. Nielsen, Jens Nilssons Visitatsbøger, S. LVIII—LIX.
4 . . . anteqvam Margareta regis Haqvini nostri vidua post obitum patris sui
Valdemari III Daniæ sceptrum adepta Norvegiam Daniæ imperio adjunxit, ex
qvo tempore Norvegia Daniæ qvasi hereditate adjecta floruit.......
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
