Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
336
Den norske’ Historie
Skat, saa du har siddet som en Herre paa din Grund.» Nu var
vistnok Rektor Jakob Jakossøn Volf dansk af Fødsel; men hans
Tale var henvendt til et Auditorium af Nordmænd, beregnet paa
norske Læsere. Biskop Jens Nilssøn, til hvem Talen blev
decideret, var en af de Nordmænd, som under Indflydelse af den
humanistiske Aandsretning gav sig af med at fremdrage Norges
gamle Historie og Literatur af dens Forglemmelse; han afskrev
ellergjorde Udtog af norsk-islandske Manuskripter;1 hans Discipel
og Ven, Læsemesteren i Oslo, Mag. Halvard Gunnarssøn, omsatte
Mattis Størssøns Saga-Oversættelse paa latinske Vers.2 Om disse
to maa det vel antages, at de har været gode Nordmænd efter
Tidens Leilighed; alligevel har Jakob Volfs Udtryk om Norges
Lyksalighed ved at være kommet under danske Konger neppe
kunnet indeholde noget med deres Opfatning saa særdeles
stridende eller for deres Nationalfølelse saa særdeles saarende; ellers
vilde vel neppe Udtrykkene været brugte af en Mand, der kjendte
dem saa godt og var saa nøie forbunden med dem, i en Tale,
der paa en saa ganske særskilt Maade var henvendt til dem.
Endog Absalon Pederssøn, der nævner den sidste norske Konges
Giftermaal med Dronning Margrete som Afslutningen af Norges
Blomstringstid og mener, at Norge «har mistet sin Manddoms
Styrke og Magt fra den Dag, det kom under Danmark og misted
sin egen Herre og Konning», udtrykker sig et andet Sted i en
lignende Aand som den osloiske Rektor og henviser sine
Landsmænd til den samme patriotiske Trøstens Kilde, om de skulde
have Trøst behov. «Dersom Almuen,» siger han,3 «kunde rettelig
betragte den Handel (sc.: at Norge «kom til Danmark ved
Giftermaal»), da burde dennem at være Gud taknemmelig for saadan
Forandring, fordi, dersom Kongerne skulde bo her udi Riget, og
Adelen vare saa mange, — hvilken Gud haver ødelagt med sin
underlige Raad og Visdom, — som han haver før været, hvad
var det andet end Undersaatterne til en stor^Bevisning og
Trældom? og der, som vi nu give ikkun én Skat hvert tredie Aar,
skulde vi vel give tre Skatter udi et Aar.»
Det Resultat, hvortil vi føres ved disse Træk, i Hensyn paa
nationale Stemninger og Tilstande inden det norske Folks
høiest-staaende, repræsentative Kredse i det her omhandlede Tidsrum,
svarer til, hvad vi paa Forhaand maatte finde sandsynligt.
Nationalfølelsen havde ikke ophørt at leve inden disse Kredse og
var ikke skrumpet ind til en blot provinciel Særfølelse uden
Daads- eller Spirekraft; Minderne fra Sagatiden og det i saa høi
1 Y. Nielsen, Jens Nilssøns Visitatsbøger, S. CXXXVIII,
2 Storm, Snorre etc. S. 272—73,
3 N. Mag. I. 76.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
