Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nationale Stemninger og Tilstande 1536—16<>0
337
Grad særmerkte ved Landets Natur- og Samfundsforhold tillod
ikke, at noget saadant kunde ske. Bevidstheden om at være et
Folk for sig var ikke og kunde ikke være helt udslukket; men
det er øiensynligt, at den var svært hullet. Man var ikke blind
for, at Norge var i politisk Henseende et Appendiks til Danmark,
et Lydland eller Skatteland under Danmarks Krone; men man
forestillede sig, at, naar det var kommet derhen, saa var det en
Følge af den kongelige Arvegangsorden, hvilket jo ogsaa var sandt,
om end ikke den hele Sandhed. Til den af Lagmanden i Oslo,
Anders Sæbjørnssøn, ved A. 1524—30 forfattede Oversættelse af
Landsloven var føiet en Stamtavle, der viste de oldenborgske
Kongers Nedstamning fra den gamle norske Kongeæt, og denne
Oversættelse blev udbredt i mangfoldige Afskrifter og var
gjennem lange Tider en af de bedst kjendte, mest læste Bøger i Norge.1
Absalon Pederssøn siger i Overensstemmelse hermed, at Norge
«er af Guds Forsyn og Tilladelse, ikke ved Herreskjold, men ved
Giftermaal kommen under de danske Konger, som er af det
norske Blod». Den norske Kongeæt døde ud, den danske kom i dens
Sted «efter det kongelige Arvetal, som findes udi Lovbogen», og,
naar to Biger forenedes under samme Konge, saa blev jo ifølge
gammel Forestilling det af dem Hovedriget, hvor Kongeætten
hørte hjemme. Paa denne Maade var engang Danmark kommet
under Norge; paa denne Maade var nu Norge kommet under
Danmark; det var en Skjæbnens Tilskikkelse, som man flk finde
sig i, hvor ilde man end kunde tykkes om den. Og deraf fulgte
da videre, at Nordmændene maatte finde sig i at staa tilbage for
de Danske i mange Henseender som Folk, eller hvor det gjaldt
offentlige Forhold, hvilket naturligvis ikke hindrede, at de i det
enkelte og private kunde fremdeles efter gammel Vane anse sig
for bedre end dem. Det for begge Folk fælles Skrift, — Skole-,
Kirke-, Betssprog var dansk og kaldtes saa, ogsaa i Norge;
danske Mænd indtog regelmæssig alle de høieste ledende Stillinger i
Statens og Kirkens Tjeneste baade i Norge og Danmark; de
fælles Konger, den fælles Ståt opfattedes som væsentlig dansk og
benævntes efter Danmark, — ogsaa af Nordmænd; Peder
Klaussøn omtaler Syvaarskrigen som «den sidste Feide mellem
Danmark og Sverige.2 Norske Patrioter kunde ikke være blind for,
at deres Fædreland ved alt dette led dybe Skaar i sin gamle
Berømmelse: men deres Patriotisme synes alligevel at have
akkviesceret derved; man var bleven vant til det og forestillede sig, at
det ikke kunde være anderledes. Man fordybede sig i Studiet af
Kongesagaerne og hentede derfra store, vistnok ofte overdrevent
1 Storm, Peder Klaussøns Saml. Skr. S. LI.
2 Saml. Skr. S. 353.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
