Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
338
Den norske’ Historie
store Begreber om Norges fordums Magt og Herlighed. Men man
havde paa samme Tid en sterk, vistnok ofte ligesaa overdreven
sterk Følelse af den Afmagt, hvori Norge nu var sunket ned.
Patriotismen blev derfor væsentlig tilbageskuende, et Slags
Romantik, en Stemning til Høitidsbrug, der ikke øvede nogen Indflydelse
paa Livet og alene gav sig Luft i et Hjertesuk nu og da hos en
eller anden belæst Mand.
Forholdene ændrede sig imidlertid paa en saadan Maade, at
Nordmændenes Nationalfølelse ogsaa i Samtiden fandt noget at
støtte sig til eller drage Næring af. Særlig gjaldt dette de
militære Forhold. Enhver ved, hvormeget Krigerhæder og krigerske
Bedrifter har havt at betyde for Udviklingen eller Opretholdelsen
af Folkenes nationale Selvfølelse, — jo længere op i Tiden, des
mere. Norges Historie havde nu, siden Sagaperioden, omtrent
intet havt at byde paa af denne Slags. Medens Sverige og
Danmark holdt nogenledes Skridt med Krigsvæsenets nyere Udvikling,
blev Norge helt tilbage, og det kom da tilsidst derhen, at
Nordmændene, som engang i Følelsen af sin krigerske Kraft havde seet
ned paa sine Naboer, blev til Spot for dem paa Grund af den
næsten værgeløse Forfatning, hvori deres Land befandt sig.
Bevidstheden om denne værgeløse Forfatning, Følelsen af at Norge
var sunket ned til at blive Gjenstand for Bingeagt i militær
Henseende, maa have virket nedslaaende paa Nordmændenes
nationale Selvfølelse fremfor noget andet. De har i Reformationstiden
og senere udentvivl ofte maattet døie slige Haansord fra dansk
Side som dem, Vincents Lunge anfører i et Rrev til Erkebiskop Olav
Iugebrigtssøn, — hvorlunde danske Mænd vilde «tage Norge ind med
to Kraveler eller med to hundred Mand eller selvtredie,1 — og de har
maattet føie, saafremt de havde noget Kjendskab til de samtidige
Regivenheder, at denne Haan var meget langt fra at være
ube-føiet: Landets Skjæbne havde Gang paa Gang været afgjort ved
en Haandfuld danske Knægte eller en dansk Befalingsmand paa
Akershus eller paa Baahus. — Under Syvaarskrigen spillede Norge
fremdeles en alt andet end glimrende Rolle i militær Henseende.
De til Landets Forsvar opbudte Rønder viste sig fordetmeste
uvillige eller uduelige. Stundom forlod de midt under Felttoget sine
Leire og drog hjem, stundom vægrede de sig helt ud ved at følge
det til dem rettede Opbud;2 Bønderne i Valders afsluttede endog
en formelig Separatfred med Fienden, hvorved de forpligtede sig
til at udlevere, hvad der var bleven dem tilsendt af
Krigsfornø-denheder, og at sidde stille, saalænge Krigen varede.3 I Absalon
1 Dipl. Nor o. VII. No. 600.
2 N. Rigsreg. I. 433, 511, 554-55 o. fl. St.
3 Min Afhandl. N. Univ. Tidskr. 186U.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
