Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nationale Stemninger og Tilstande 1536—16<>0
339
Pederssøns Norges Beskrivelse, der er forfattet henimod
Syvaars-krigens Slutning (1567). klages der ogsaa over, at «man neppelig
vil fordrive Svenske eller andre, som her indfulde i Feides Tid,
men ere lade, uvillige og dovne til at hjælpe vore Brødre». — I
den næstfølgende Krig, Kalmarkrigen, udførte Gudbrandsdølerne
sin noksom kjendte Bedrift ved Kringen (1612); den er efter lange
Tider det første Lyspunkt i Norges Krigshistorie og har vel ogsaa
derfor faaet en Plads i Traditionen, som den ikke synes at
fortjene i og for sig; iøvrigt viste det norske Ledingsmandskab den
samme Upaalidelighed i denne Krig som i den foregaaende.1 —
Faa Aar efter toges imidlertid de indledende Skridt til en helt ny
og bedre Ordning af det danske og norske Forsvarsvæsen. I
Aaret 1615 oprettedes i Danmark en Landmilits eller staaende
Hær, dannet ved Udskrivning blandt Bønderne. I 1628 skete det
samme for Norges Vedkommende. Den norske Landmilits
opløstes allerede Aaret efter, men organiseredes paanyt i 1641 og
vedblev siden at bestaa uden Afbrydelse. Den skulde ifølge
Krigs-ordinanserne af 1628 og 1641 dannes ved Udskrivning, saaledes
at 4 hele Gaarde lagdes i Lægd til at udrede en Soldat, og den
blev forsynet — men rigtignok efter en meget tarvelig Maalestok
— med Officerer, som skulde eksercere eller mønstre de dem
undergivne Afdelinger en eller et Par Gange om Aaret, og til hvis
Lønning en Sum blev anvist af de norske Statsindtægter.2 I den
nærmest følgende Tid gjordes lidet eller intet for at bygge videre
paa den herved lagte Grundvold. Et af Norges Statholder
Han-nibald Sehested tilligemed flere andre i 1645 fremsat Forslag,
gaaende ud paa at skaffe den norske Milits flere Officerer og en mere
regelmæssig Øvelse, blev forkastet. De danske
Bigsraadsmed-lemmer, hos hvem den afgjørende Myndighed dengang hvilede,
vilde nemlig ikke finde sig i, at Overskuddet af de norske
Stats-indtægter, der gik til Danmark, blev formindsket. De havde sin
Opmerksomhed henvendt paa den danske Milits og udviste, naar
det gjaldt den, nogen Grad af Offervillighed. Norges
Forsvars-væsen derimod synes at have ligget aldeles udenfor deres
Interesse; den norske Milits blev helt overladt til sig selv.3 Alligevel
formaaede denne allerede under Krigen 1643—45 nogenledes at
løse sin Opgave i Hensyn paa Landets Forsvar, og under Krigen
1658 —60 kjæmp’ede den, trods sin yderst mangelfulde Udrustning
og Uddannelse, gjennemgaaende baade hæderlig og heldig, medens
den danske Milits viste sig omtrent aldeles ubrugelig.
1 N. Rigsreg. IV. Ml. — Y. Nielseu, Jens Bjelke, S. 32. — Saiiill. t. d. n. F. H.
III. 219-61. - Norske Samll. I. 362-84.
2 Krigsordinanserne af 1628 og 1641. Samll. t. d. n. F. Ilist. III. 407—10, 423
—425. — Berg, Om Landeværnet, S. 7—8, 11—15, 19.
3 Jvfr. Aschehoug, Ståls f or f. S. 545—547, 550—553.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
