Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nationale Stemninger og Tilstande 1536—16<>0
341
lig først til sin Ret under Krigene i Slutningen af det 17de og
Begyndelsen af det 18de Aarhundrede: den skaanske og den store
nordiske Krig; det var egentlig først ved disse Krige, at Norge kan siges
at have gjenvundet nogenledes den krigerske Anseelse, som det
havde havt i Middelalderen, men som var gaaet tabt i
Unions-perioden. Dog var det allerede i Tiden nærmest før
Regjerings-forandringen i 1660 blevet en øiensynlig og af alle Vedkommende
erkjendt Ting, at Nordmændene i militær Henseende maatte agtes
at staa over de Danske, at de bedste Orlogsmatroser kom fra
Norge, og at der hos de norske Bønder fandtes det bedste
Soldaterstof. Herom vidner en Række samstemmige Udtalelser fra
denne Tid af danske Regjeringsmænd eller Militære og af
fremmede Gesandter, der havde Leilighed til at iagttage paa nært
Hold.1 Forholdene havde altsaa siden Grevefeiden ændret sig
saaledes, at de to Lande paa en Maade kunde siges at have
byttet Plads eller Rolle. Paa Reformationens og Grevefeidens Tid
pleiede danske Adelsmænd i Følelsen af sin militære
Overlegenhed at haane det halvt eller helt værgeløse Norge; i Tiden
nærmest før Regjeringsforandringen 1660 var Nordmændenes krigerske
Bravur blevet Gjenstand for Beundring og Lovprisning blandt de
Danske. I Grevefeiden havde Danmark, om det end ikke spillede
nogen sær glimrende Rolle, dog hævdet sin Selvstændighed og
udfoldet en vis Grad af militær Aktivitet, medens Norge laa hen
som et aldeles ubevægeligt Vrag, der kunde tages af den første
den bedste. I Krigene 1643—45 og 1658—1660 blev Danmark
forsvaret af Fremmede, eller det oversvømmedes af Fienden uden
at gjøre Modstand, medens Nordmændene fordetmeste forsvarede
sig selv og forsvarede sig godt.
Naturligvis undlod man ikke fra norsk Side at lægge Merke
til alt dette; man flk baade læse og høre store Ord om
Nordmændenes krigerske Dyder, og det hændte da vel, at man tog
disse Ord til Indtægt og lagede sig en national Piedestal deraf.
Men eftersom den nationale Selvfølelse voksede, maatte den blive
mindre tilbøielig til at slaa sig tiltaals ved Norges statsretlige
Underordningsforhold til Danmark, som om det var noget, der
ikke kunde være anderledes. Den Tanke maatte dukke frem hos
en og anden, at et Land, som værgede sig saa vel, havde Krav
paa at være noget mere end et Lydrige, og at det endog, saadan
som de militære Forhold nu artede sig i de forenede Riger, vilde
1 Danske Magaz. 3. Række, IV. 273 (Chr. Skeels Dagb. 1655). — Durell’s
Relation i Suhms Samlinger, 2det li. — Meddelelser fra Rigsarchivet, I. 397—98
(Statholder U. F. Gyldenløves og Jørgen Rjelkes Retænkning af 1670 om Norges
Administration). — Danske Samlinger, udg. af C. Bruun, O. Nielsen og S. Birket
Smith, 2. Række, III. 334, V. 170 o. fl. St.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
