Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nationale Stemninger og Tilstande 1536—16<>0
343
gende Haandfæstninger og findes ikke nævnt eller antydet i noget
senere statsretligt Dokument,1 saa Nordmændene forsaavidt kunde
være aldeles uvidende om den Dom, der var bleven fældet over
deres Fædreland, og i lange Tider vist ogsaa var det. Ved
Slutningen af det 16de Aarhundrede blev imidlertid den nævnte
Artikel draget frem af sin Glemsel. Arild Hvitfeldl omtaler den
paa to Steder i den 1ste Tome af sin Danmarks Krønike (udk.
1595); paa et af Stederne udtrykker han sig saa, at der «ved
denne Leilighed (d. v. s. paa den kjøbenhavnske Rigsdag 1536)
blev noget haardt og strengt raadslaaet med de Norske, at de
fremdeles ikke skulde have sit eget Raad, men regjeres som en
anden Provins af Danmark», og føier saa dertil følgende
Refleksion: «Ligesom Privilegier og Friheder vindes ved tro
Tjeneste, saa tabes de ogsaa, naar man gjør noget derimod.»
Fredrik II blev allerede paa den kjøbenhavnske Rigsdag 1536
valgt til Faderens Eftermand; hans Søn, Kristian IV, valgtes
i 1580 af det danske Rigsraad til at være Konge over Danmark
og Norge efter Faderens Død. Fredrik II hyldedes derefter i
Norge i 1548 og Kristian IV i 1582, og ved begge disse
Ledigheder udfærdigedes kongelige Kundgjørelser og aabne Breve,
hvori der blev henpeget paa det forud stedfundne danske Valg
som afgjørende og forpligtende for begge Riger; dette skete
imidlertid paa en saa ubestemt Maade eller i saa omsvøbsfulde
Udtryk, at Nordmændene ikke derved skulde faa Greie paa det
statsretlige Forhold mellem Rigerne.2 Ved Publikationen af
Kristian IV.s Norske Lov (1605) maatte imidlertid Sagen blive klar.
Denne Kristian IV.s Lov var væsentlig bare en Oversættelse af
den gamle Landslov; men hele Kristendomsbaalken og dermed
ogsaa Reglerne om Kongedømmets Arvelighed og om
Sukcessions-ordenen, altsaa netop det, der særskilt havde været kaldt den
hellige Olavs Lov, var udeladt, og i deres Sted var optaget en
Bestemmelse, saalydende: «Hvilken Herre og Fyrste Danmarks
Riges Raad, Adel og Stænder kaare til Danmarks Riges Konning,
den skal og være Konning i Norge.»
Nordmændene kunde altsaa nu i sin gjældende Lovbog se sort
paa hvidt for, at Rigernes fælles Konge udledede sin Ret, ikke af
det fra norsk Side hyldede Arveprincip, men af et Valg, og det
et Valg, hvori alene danske Mænd havde Del, — at det altsaa
var i Egenskab af dansk, ikke i Egenskab af norsk Konge, at han
styrede Norges Rige. De kunde i Arild Hvitfeldts Krønike, — en
1 Aschehoug, Statsforfatn. S. 352,
2 Hyldingsbrev 15 Juni 1548, N. Iiigsreg. I. 108—9. — Instrux vedk.
Hyldingen i Norge 30 Decbr. 1581, N. Rigsreg. II. 437—39. — Fredr, II.s Norske Revers
27 Januar 1582, Danske Magaz. III. 124.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
