Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nationale Stemninger og Tilstande 1536—16<>0
345
blive brugt til Udviklingen af Norges eget Forsvarsvæsen, medens
Rigsraadet vilde have dem sendt til Danmark for at «afhjælpe og
undsætte dette Lands høie Fornødenheder». Det var især i den
Tid, i hvilken Hannibal Sehested var Norges Statholder (1645—
1657), at de norske Stænder optraadte i den nævnte Retning, og
man har derfor ment,1 at Initiativet har været hos ham, at det
var ham, det skyldtes, at de norske Stænder viste en for dem
saa usedvanlig Fremfærd; han var en ikke mindre ærgjerrig end
egennyttig Mand; han vilde have den norske Hær saa sterk som
muligt for selv at kunne glimre som dens Fører, og han
arbeidede paa at udsondre de norske og danske Finanser for at kunne
skaffe sig selv en uafhængig Stilling som Norges Statholder.
Udentvivl er dette ogsaa fuldkommen rigtigt; men det ligger dog
tillige nær at tro, at der har fundet en Vekselvirkning Sted, —
at Hannibal Sehested vel har drevet de norske Stænder frem,
men at han paa sin Side selv er bleven drevet frem ved
Bevidstheden om. at han kunde gjøre Regning paa Støtte hos
Nordmændene, naar han for at fremme sine egennyttige Planer
arbeidede paa at unddrage Norge fra det danske Rigsraads
Formynderskab.
Ogsaa Spørgsmaalet om den fælles Konges Adkomst til Norges
Throne eller om selve Retsgrundlaget for Rigernes Forening blev,
skjønt det skulde synes endelig afgjort ved Bestemmelsen i
Kristian IV.s norske Lov, Thingfarebaalken Kap. 10, bragt frem paa
de norske Stændermøder og gav gjentagne Gange Leilighed til
Sammenstød mellem, hvad der maa kaldes norsk og dansk
Synsmaade i Sagen. Første Gang ved Fredrik III.s Hylding i Kristiania
1648. Kongens Kansler, Kristen Thomessøn Sehested, der førte
Ordet ved denne Leilighed paa Kongens og det danske Rigsraads
Vegne, udtrykte sig i den Tale, hvorved han opfordrede de norske
Stænder til at hylde den udvalgte Konge, med en høist
paafaldende Hensynsfuldhed ligeoverfor Nordmændene. Istedetfor at
henvise til Kristian IV.s norske Lov, Thingfareb. Kap. 10,
hvorefter de danske Stænders Valg var forpligtende ogsaa for Norge,
gjorde han Undskyldning for det ensidige danske Kongevalg og
talte om «denne farlige og vanskelige Verdens Tilstand» som
Grund til, at man ikke ogsaa havde indhentet de norske
Stænders Samtykke.2 Skjønt den danske Opfatning af Rigernes
indbyrdes statsretlige Forhold ikke kunde fremsættes paa en mere
moderat Maade eller i mere omsvøbsfulde Udtryk, mødtes den
dog med en bestemt Protest fra norsk Side. Den norske Kansler,
Jens Bjelke, ytrede nemlig i sit Svar paa Stændernes Vegne: «Det
1 Aschehoug, l. c., 507, 511.
* Meddelelser fra Rigsarchwet, I, 268—69. Y. Nielsen, Hist. Tidsskr. I. 40—il.
23 — Sars: Samlede Verker. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
