Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
346
Den norske’ Historie
er ikke mere end billigt, at vi lyde Hans Kgl. Maj. Hertug
Frederik, og gjøres derudi ikke lang eller vidtløftig Betænkning behov,
saasom han er Norges Riges rette Arveherre og Konge, og der er
Ingen nærmere til Riget, som nu lever, end denne gode Herre.»1
Ved disse Ord blev altsaa, til Trods for Restemmelsen i Kristian
IV.s Lov, det gamle norske Arveprincip hævdet som det ene
gyldige Fundament for Kongedømmets Herskerret og Rigernes
Forening, og i Overensstemmelse dermed heder det ogsaa i
Petitio-nerfra Geistlighedens Deputerede ved Stændermødet, at de har
hyldet Hs. Majestæt som «Norges Riges rette Arveherre og
Kon-ning».2 Ved den næste Hylding i Norge, Prins Kristians (senere
Kong Kristian V) som valgt Thronfølger i 1656. tørnede de to
Opfatninger, den norske og danske, atter sammen. Krtsten
Tho-messøn Sehested førte ogsaa ved denne Leilighed Ordet paa det
danske Rigsraads Vegne og søgte ogsaa denne Gang øiensynlig at
undgaa Strid ved at omtale det i Danmark stedfundne Valg i de
mest forsigtige og svævende Udtryk, men maa alligevel, paa
samme Maade som i 1648, være bleven mødt fra Stændernes Side
med en bestemt Hævdelse af Arveprinctpet og Afvisning af det
danske Valg som forpligtende for Norge, eftersom det i en
Paategning paa hans Tale heder, at han «svarede, at det var efter
Norges Lov, at den, som blev udvalgt til Konge i Danmark, skal
og være Konge i Norge»3 (han har altsaa i sin Replik til
Stænderne hævdet det danske Valgprincip og dennegang i skarpere
Udtryk), og eftersom det i en samtidig Notis fortælles, at Prins
Kristian «blev hyldet med alle Stænders Vilje som Nordmændenes
rette Arveherre».4
Ved den samme Leilighed blev det i Budstikkens 6te Aargang
trykte Skrift, der søger at godtgjøre, at Norge altid havde været
og fremdeles vedblev at være et Arverige, overleveret til Kong
Fredrik eller til Stænderne. Skriftet gjennemgaar udførlig
Uni-onshistorien og gjør derved ofte skarpe Udfald mod den danske
Adels- og Rigsraadspolitik ligeoverfor Norge. Særskilt omhandles
Reslutningen paa den kjøbenhavnske Rigsdag 1536, at Norge skulde
ophøre at være et eget Rige, i de harmfuldeste Udtryk. «Det er
at forundre, at de Nordbagger, der de linge saadant at vide, ikke
strax ere faldne fra de Danske og fra den oprettede Union
mellem Rigerne, og at ikke heraf er optændt en blodig Krig og stor
Blodsudgydelse foraarsaget.» Men Beslutningen er, heder det
videre, fuldkommen ugyldig og uden forbindende Kraft for Nord-
1 Budstikken, 6te Aarg., S. 4.90 f.
2 Medd. R.A., I. 26!)
3 Medd, R.A., /. 286, jvfr. 273.
1 Rudstikken, IV. 491. — Jvfr. Medd. R.A.. I. 273, A. 1.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
