Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nationale Stemninger og Tilstande 1536—16<>0 49
mændene, som aldrig har gaaet ind paa den. De Danske har
følgelig ingen Ret eller Myndighed til at vælge eller forordne
Konge i Norge, «og dersom de Danske ville søge Rettighed til
Norge med Magt og Gevalt, saa havde Norges rette Arvinger
saavelsom alle Indbyggerne billig og retmæssig Adgang til vim vi
repellere1 og med Sverdet at forfægte deres Arverige, gamle
Privilegier og Friheder. Var og Danmark bastant nok, om det skulde
gjælde, saa det skulde de Danske snarest og mest fortryde, som
saadant havde givet Anledning til og forvoldet».
Vi besidder fremdeles to andre Smaaskrifter af et beslegtet
Indhold og udentvivl forfattede omtrent samtidig. Det ene, som
endnu er utrykt,2 er et paa Latin affattet Indlæg til Forsvar for
det norske Kongedømmes Arvelighed og Norges Riges statsretlige
Ligestilling med Danmark, hvorved Forfatteren bl. a. giver sig i
Kast med Kristian IV.s norske Lov Thingfarebaalken Kap. 10, som
det i «Budstikken» trykte Skrift forsigtigvis har ladet ligge, og
søger at vise, at denne Bestemmelse, naar den sees i
Sammenhæng med den næst forudgaaende Sætning, hvor de under
Dronning Margrete og Kong Kristian I afsluttede Traktater, deriblandt
Bergens-Overenskomsten af 1450, nævnes som det varige
Fundament for Bigernes Forening, ikke kan siges at tillægge Danmark
og Danmarks Stænder anden eller større Bet ligeoverfor Norge,
end der tilkommer Norge og Norges Stænder ligeoverfor
Danmark. Ogsaa dette Skrift er affattet i en temmelig skarp Form
og tager ganske ordentlig paa Vei mod den «frække»,
«urimelige», «fordærvelige» Paastand, at Norge skulde være paa nogen
Maade retslig underordnet under eller afhængigt af Danmark. —
Det andet Skrift, der er trykt i «Meddelelser fra det norske
Rigsarchiv» og antages at være forfattet ved A. 1649,3 begynder med
disse Ord: «Det er en lang Tid siden jeg haver qvitteret mit
Fædreland Norge og opholdt mig i fremmede Lande, mest af den
Aarsag, at jeg ikke kunde se og tolerere den Servitut, hvilken
Danmark ville paalegge bemeldte mit Fædreland, som altid af
Begyndelsen haver været et frit og separeret Kongerige fra
Danmark, og dog nu maa passere for en Provincie dependerende af
Danmarks Krone. Med hvad Hjertens Smerte jeg haver
hertil-dags tolereret den Injurie, som i saa Maade mit Fædreland
vederfares, kan jeg ikke exprimere, trøster mig dog herved alene, at
Norige haver bekommet Eders Kgl. Maj. til Konge og Begent over
sig, hvis store Gudfrygtighed, høje Forstand og Retfærdighed er
bekjendt over den ganske Verden; forhaaber derfor, at Eders
1 o: afverge Vold med Vold.
2 Afskrift blandt Kildeskr. til Norg. Hist. paa Univ. Bibi. (No. 22).
3 L. c., I. 269.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
