Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nationale Stemninger og Tilstande 1536—16<>0
349
at hans Skrift efter al Sandsynlighed blev forfattet efter
Kongens Tilskyndelse og for at støtte de af ham nærede politiske
Planer.1
Men, om end saaledes Agitationen til Fordel for den kongelige
Arveret til Norge og mod det i Kristian IV.s norske Lov I. 10
opstillede Grundlag for Rigernes Forening maa antages for en
god Del at være sat i Gang af Kong Fredrik III selv eller hans
nærmeste Omgivelser, ophører den ikke derfor at kunne gjælde
som Vidnesbyrd om, hvorledes Nationalfølelsen hos Nordmæn^
dene havde begyndt at vokse og antage en mere aktiv Karakter
under Indtrykket eller Indflydelsen af Landets Fremgang.
Udentvivl har ogsaa i dette Tilfælde en Vekselvirkning fundet Sted.
Naar Fredrik III — den indtil Ængstelighed forsigtige Mand —
saavidt resolut optog Paastanden om Arveret til Norge og indlod
sig i aaben Kamp med Rigsraadet om dette Spørgsmaal, er han
udentvivl bleven tilskyndet dertil ved Overbevisningen om, at han
vilde finde almindelig Tilslutning hos Nordmændene, og at Norge
i fornødent Fald kunde afgive et paalideligt Tilflugtssted og en
brugbar Operationsbasis ligeoverfor den danske Adel. Det er
denne Overbevisning, der udtales af Forfatteren af Skriftet i
«Budstikken», naar han siger, at Nordmændene vilde være «Danmark
bastant nok, om det skulde gjælde». Saadan havde ikke
Forholdet været i Reformationstiden, og saadan vilde man ikke have kunnet
talt dengang. Nu var vistnok Forfatteren i «Budstikken» en dansk
Mand, men han henvender sig til norske Læsere, han kalder sig
selv en «tropligtskyldig Patriot», — aabenbart ikke dansk, men
norsk Patriot, — og har vel søgt at give sin Rolle saa godt han
kunde, d. v. s. skrevet i den norske Patriotismes Aand, saavidt
han kjendte den. Forfatteren af det i «Meddelelser fra
Rigsar-chivet» trykte Skrift, der har den samme Tendens i en vel saa
udpræget Grad, betegner sig, som vi har seet, paa det
allerbestemteste som Nordmand; det tredie, endnu utrykte Skrift har
ligeledes Udtryk, hvorved det angiver sig som forfattet i Norge
og af en Nordmand, og det gjælder om begge, at der ikke synes
at være nogen Grund til at tvivle paa Angivelsens Rigtighed.
Man savner desuden ikke andre Vidnesbyrd om, at der i
Aarene nærmest forud for Enevoldsmagtens Indførelse har begyndt
at røre sig noget hos det norske Folk, — noget af hvad der maa
kaldes en national Vækkelse. Den svenske Gesandt i Kjøbenhavn,
Dureli, der i dethele viser sig at have været en særdeles vel
underrettet og skarpsynet Iagttager, taler i sin «Relation» (forfattet
ved A. 1653) om Misnøie blandt Nordmændene og tillægger dette
> G. Storm, Hist-. Tidsskr. 2. Række, IV. 114-129,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
