Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
350
Den norske’ Historie
Misnøie en politisk Karakter, idet han siger, at det først og fremst
har sin Grund deri, at «alle län och mestedels officier äre
besatte medh Danske och icke norske man». I et Brev fra den
samme Durell til den svenske Konge Karl Gustav, dat. 9 Juli 1656,
heder det: «Man ved ikke andet end at Kongen reiser med
Prinsen til Norge. Jeg merker ogsaa, at Nordmændene have ladet
falde skarpe Ord, nemlig at dersom Hans Majestæt af Danmark
ikke kom med Prinsen, saa fik de sig vel en Prins. Vist er det,
at Norge ikke er syndertig fornøiet.»1
Som det bedste Vidnesbyrd om, at Nationalaanden hos
Nordmændene virkelig i denne Tid holdt paa at antage en mere
vaagen og virksom Karakter, kan endelig nævnes det af de norske
Kjøbstæders Deputerede ved Arvehyldingen i 1661 indleverede
Andragende.2 Det viser sig nemlig, at disse Kjøbstadborgere har
havt Øie for noget mere end den blotte Standsinteresse, idet de
har forenet sig om at udtale en Række patriotiske Ønsker eller
Krav, sigtende til at skaffe Norge større politisk eller aandig
Selvstændighed, deriblandt at Nordmænd maatte ansættes som
Officerer ved den norske Hær fremfor Udlændinger, og at Norge
maatte faa eget Kommerce-Kollegium eller Handelskammer, egen
Hofret og eget Universitet. «Dette Rige, allernaadigste Herre og
Konning! er i mange Maader af Gud begavet og af Eders Kgl.
Maj. samt E. Maj.s Forfædre benaadiget. Maatte E. K. Maj. Eders
Majestæts Arveundersaatter saavidt endnu benaadige, at her udi
Riget maatte anordnes et Akademi, som kunde ske E. Maj. uden
stor Bekostning og var Riget en herlig Reprydelse, E. Maj. en
evig Berømmelse og E. Maj.s Arveundersaatter et merkeligt Nytte
og Gavn.» De samme Ønsker fremsattes paanyt Aaret efter i en
Erklæring vedkommende Norges Indkomst og Vilkaar, affattet af
endel norske Embedsmænd og Repræsentanter for de norske
Kjøbstæder, — tildels de samme, der havde været tilstede ved
Arvehyldingen i 1661. «Ellers erindres underd. om et
Statskolle-gium og et Akademi udi Norge, for Kgl. Maj.s egen samt
Under-saatternes Sikkerhed, Gavn og Gode, efter deres Supplikations
Indhold til Arvehyldingen og endnu indstændig underdanigst
Begjæring.»3
Enevoldsregjeringen tog intet Hensyn til disse Ønsker, og der
hengaar nu en lang Tid, inden vi ser dem træde frem paanyt.
Den Bevægelse, der havde kaldt dem tillive, synes at være bleven
aldeles afbrudt ved Regjeringsforandringen i 1660. Norges
statsretlige Underordning under Danmark, saadan som den var bleven
1 Recker, Samlinger til Danmarks Hist. u. Fredr. III, I. 108,
2 Medd. R.A., I. 28 ff.
3 Medd. R.A., I. 321.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
