Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nationale Stemninger og Tilstande 1536—16<>0
351
formuleret i Kristian IV.s norske Lov, og saadan som man fik
den historisk forklaret og begrundet i Arild Hvitfeldts Krønike,
maatte virke i høi Grad æggende paa Nordmændenes Patriotisme,
efterat man først engang var bleven opmerksom derpaa; det
maatte blive som et Saar, der ikke gav Ho eller Rist. Men ved
Regjeringsforandringen blev der jo raadet Bod paa dette
Misforhold; Rigerne blev fra nu af formelt sideordnede; det norske
Arveprincip blev gjort gjældende for begge, de blev begge paa
samme Maade underkastede det fælles Kongedømme; Danmark
havde ikke længer noget ligefremt Privilegium eller retsligt
Fortrin fremfor Norge. Dermed var den norske Patriotisme
tilfredsstillet. Man havde inden Hofkredsene engang troet at kunne faa
Brug for denne Patriotisme til Værn for Kongedømmet
ligeoverfor den danske Adel, og man havde derfor ydet den Opmuntring,
purret den ud; men efter Regjeringsforandringen i 1660, da den
danske Adel var bleven saa dybt ydmyget og havde vist sig at
have saa liden Modstandskraft, blev den norske Patriotisme en
overflødig Tjener; man vilde, at den skulde lægge sig til Hvile
igjen, og den lagde sig ogsaa til Hvile, og Regjeringen blev i
lange Tider ikke plaget med noget Krav eller Ønské fra dens Side.
Det er klart, at en Bevægelse, der afbrydes saa let og saa
fuldstændigt, maa have været af en meget overfladisk Art. Den har
sin historiske Interesse, forsaavidt som den afgiver et Vidnesbyrd
om, at Folket bevarede sin indre Sammenhæng nogenledes ubrudt.
Den afgiver et Vidnesbyrd om, at, trods alt det, der havde virket
og virkede til at skille mellem de forskjellige Samfundsklasser og
Bygder og gjøre dem fremmede for hverandre, vedblev dog en
Følelse af Enhed at holde sig og at gjøre sig gjældende.
Fælles–skabet i Sprog og Kultur og de mange andre Baand, der
efterhaanden havde knyttet Embedsmands- og Borgerklassen i Norge
til Danmark og dansk Nationalitet, veiede ikke op mod, øvede
ikke slig Magt, som det Fællesskab, der knyttede disse Klasser til
Bondefolket i deres eget Land: Paavirkningerne af de samme
Livs- og Samfundsforhold, Præget af den samme Natur.
Muligheden for en national Renæssance ophørte altsaa ikke at være
tilstede; Nationalbevidstheden var ikke udslukket, — det viser sig
tydelig nok af de i sig selv s^a lidet betydende Glimt af Gjæring
fra Aarene nærmest forud for Regjeringsforandringen i 1660; —
den var som en Ild, der ulmede i Grunden, og som maatte kunne
slaa ud i lys Lue, saasnart det blæste rigtig op, eller saasnart
der kom rigtig Fart i Udviklingen. Men en slig Fart kunde der
endnu ved dette Tidspunkt ikke være Tale om; en virkelig
national Reisning var i den her omhandlede Tidsalder utænkelig og
umulig. Dette var Autoritetens, Ordenens, den politiske og kirke-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
