Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
352
Den norske’ Historie
lige Konservatismes Tidsalder. Det historiske Liv i Europas
toneangivende Lande bevægede sig fordetmeste jævnt og stilfærdigt
indenfor de engang opdragne Grænseskjel. Det kunde ikke være
sterke Impulser, der udgik derfra, og det behøvedes sterke
Impulser for at vække et Folk, der var faldet i en saa dyb
Vintersøvn som det norske.
Om vi tænker os, at Bevægelsen i Norge til Fordel for den
kongelige Arveret og mod det danske Rigsraads-Regimente havde
faaet al den Opmuntring, som den kunde have faaet, — om vi
tænker os, at det var blevet Alvor med den Plan, Kong Fredrik
III synes at have næret om at søge Støtte hos Nordmændene
ligeoverfor det danske Rigsraad og den danske Adel: — noget
synderlig dybtgaaende Skifte i Norges Stilling og Skjæbne vilde
dog ikke kunne været tilveiebragt derved. Den norske Opposition
vilde have vokset og udbredet sig; den kunde have faaet en vis
praktisk Betydning; den kunde have blevet medvirkende til at
gjennemføre en Forandring i Rigernes Forfatning og indbyrdes
statsretlige Forhold, og heraf vilde Nordmændenes nationale
Selvfølelse have kunnet drage nogen Næring. Men, naar Maalet var
naaet, naar den med Tidens hele Retning overensstemmende, ad
den ene eller den anden Vei uudblivelige Systemforandring med
Ophævelse af Rigsraadsregimentet og Indførelse af det arvelige
suveræne Kongedømme var bleven gjennemført, vilde Gjæringen
i Norge have lagt sig. Nordmændene vilde, ogsaa under
Forudsætning af at de havde hjulpet til med at gjennemføre
Regjerings-forandringen, have ladet sig nøie med Bevidstheden om, at
Styrelsen nu var bleven lagt i den «rette» Odeismands Hænder,
uden at det vilde have faldet dem ind at kræve for sig selv nogen Del
i samme; de vilde ogsaa under denne Forudsætning have bøiet
sig under det landsfaderlige Regimente, og det landsfaderlige
Regimente vilde ogsaa under denne Forudsætning være blevet,
hvad det blev.
Den Skade, som Regjeringsforandringen i 1660 tilføiede Norge
ved at afbryde en hos Nordmændene begyndt politisk og national
Bevægelse, kan altsaa ikke takseres høit. Naar Aaret 1660 maa
kaldes et Merkeaar i vor Historie, saa er det langt heller derfor,
at en lysere og bedre Tid nu begynder for Landet. Vi skal
imidlertid se, at de Fremskridt, som Norge skylder umiddelbart til
den i 1660 gjennemførte Regjeringsforandring, ikke har havt saa
særdeles meget at betyde. Vi skal se, at, om det end kan siges,
at Norges historiske Vilkaar i 1660 som i 1536 undergik en
Forandring, uden at Nordmændene selv tog nogensomhelst virksom
Del deri, saa hørte Forandringen heller ikke til de meget
vidtrækkende eller dybt indgribende.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
