Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Norges materielle Fremskridt 1660—1814
353
III. ENEVOLDSREGJERINGENS KARAKTER OG
STYRELSES-GRUNDSÆTNINGER LIGEOVERFOR NORGE.
—PROTEKTIONS-OG CENTRALISATIONSSYSTEM. — NORGES
MATERIELLE FREMSKRIDT I TIDEN 1660—1814
Den kjøbenhavnske Rigsdag, der overdrog Arvekongedømmet
til Fredrik III og hans Æt, formede sin Beslutning i saa
Henseende, som om den alene vedkom Danmark, ikke Norge.1 Dette
stemte overens med Fredrik III.s Paastand, at Norge allerede
forud var hans Arverige, hvilket jo ligeledes havde været det fra
norsk-patriotisk Hold hævdede Standpunkt. Forsaavidt kunde
der ikke ligge noget for Nordmændenes Nationalfølelse stødende
deri, at Regjeringsforandringen blev gjennemført uden nogen
Medvirkning fra deres Side, — at de norske Stænder alene blev
sammenkaldte for at strø Sand paa, hvad de danske havde
besluttet.
I Realiteten vedkom vistnok den af den kjøbenhavnske
Rigsdag vedtagne Forfatningsændring ligesaavel Norge som Danmark,
og det ikke bare indirekte. Danmarks Rigsraad og Stænder havde
gjennem hele Tidsrummet 1536—1660 hævdet sin Ret til at vælge
Konge over begge Riger; det danske Rigsraad havde gjennem det
samme Tidsrum regelmæssig deltaget i Norges Styrelse paa
samme Maade som i Danmarks. Men, naar der blev gjort en
Ende herpaa ved den kjøbenhavnske Rigsdags Beslutning, kunde
dette fra norsk Side ikke opfattes anderledes end som en
Velgjerning mod Folk og Rige, hvilken man maatte tage imod med
Taknemmelighed, uden Hensyn til om der kunde være noget at
indvende ved Maaden, hvorpaa den var kommet istand. De norske
Stænder i 1661 udtalte udentvivl ogsaa den blandt dem raadende
Stemning, naar de erklærede, at de «med største Glæde og
For-nøielse havde fornemmet, samme Acte (o: Suverænitetsakten)
Hans Kgl. Maj. at være offereret».2
Nordmændene havde virkelig al mulig Grund til at være
tilfreds med den skete Forandring. Ikke blot befriedes Landet fra
et ydmygende statsretligt Underordningsforhold, men der
aabnedes Udsigt til en i enhver Henseende bedre, kraftigere, mod
Norge retfærdigere og mere velsindet Regjering end den, man
indtil da havde havt. Kongedømme og Rigsraad havde staaet i
et saadant Forhold, at de, istedetfor at virke sammen, gjensidig
1 Aschehoug, Statsforf. I. 577. — F. Hammerich, Om Enevældens Indførelse,
Nord. Univ. Tidskr. 1857, S. 82, 150.
2 Aarsberetninger fra det kgl. Geheimearchiv, II. 143.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
