Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
354
Den norske’ Historie
modarbejdede hinanden, saa der i alle Administrationsgrene havde
indsneget sig den største Uorden og Slaphed. Rigsraadet var
dansk, intet andet end dansk, — sammensat af Medlemmer af
den danske Adel, for hvem Norge i Regelen var et fremmed
Land, som de ikke brød sig om, og om hvem det vel endog
gjaldt, hvad Durell beretter om den danske Adel i Almindelighed,
at de nemlig «ikke gjerne saa, at Norge blev for rigt, for at ikke
Kongen skulde stole formeget derpaa». Kongedømmet derimod
kunde opfattes som tilhørende begge Folk; det havde ogsaa, i
Overensstemmelse hermed, i Regelen indtaget en mere upartisk
Holdning og ikke sjelden optraadt til Norges Forsvar ligeoverfor
den ensidigt-danske Rigsraadspolitik.1 Man kunde altsaa fra
norsk Side gjøre sig Haab om, at Styrelsen, naar den blev lagt
helt i Kongens Haand, vilde komme til at tage sig af Norges
Interesser med større Omhu end tidligere, — et Haab, som da
heller ikke kan siges at være blevet aldeles uopfyldt.
Det er bekjendt, at Fredrik III ved den nye Forfatning, som
han lod istandbringe i Henhold til den ham af den kjøbenhavnske
Rigsdag givne Fuldmagt, tilegnede sig og sin Æt et Enevælde, saa
ubetinget og uindskrænket, at man maatte gaa til den tyrkiske
Sultan for at finde et Sidestykke. Kongen skulde, ifølge denne
Forfatning, som vedblev at gjælde uforandret for begge Riger,
saalænge de vedblev at være forenede, staa over alle
menneskelige Love; hans Vilje skulde være den ubetinget afgjørende,
hvorsomhelst den behagede at gribe ind; al Styrelse skulde udgaa fra
ham; han alene skulde regjere sine Riger uden nogensomhelst
Medvirkniug fra Folkenes Side. Det er ikke mindre bekjendt,
hvor langt det var fra, at de dansk-norske Enevoldskonger af
Oldenborger-Ætten formaaede endog blot nogenledes at udfylde
den umaadelige Rolle, som Forfatningen anviste dem. De bedst
begavede af dem hævede sig ikke over Middelmaadighedens
Niveau; de blandt dem, der tog sig mest ivrig og vedholdende af
Regjeringssyslerne, gik fordetmeste op i Papirvirkeri og
Smaa-pusleri og kom aldrig saavidt, at de kunde kaldes virkelig
selvstændige, dygtige Regenter, hvor lavt man end vil lægge
Maalestokken for en saadan; om et Par gjælder det, at de var ganske
og aldeles uskikkede til at regjere og heller ikke regjerede
anderledes end rent nominelt. Blandt disse Kongers nærmeste
Omgivelser, — deres Yndlinger, Raadgivere eller Ministre i Ordets
engere Betydning, — var der kun to, som prøvede paa at
overtage i Kongens Navn den Rolle, der ifølge Forfatningen tilkom
denne, nemlig Griffenfeldl og Struensee, og begge disse styrtedes
1 Se t. Eks. 7. Nielsen, Jens Bjelke, S. 123-24.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
