Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Norges materielle Fremskridt 1660—1814
355
efter en meget kortvarig Styrelse. De øvrige holdt sig i
Baggrunden, lod sig nøie med at være Led i Begjerings-Maskineriet,
indskrænkede sig til en enkelt Forvaltningsgren eller arbeidede
ialfald i stadigt Fællesskab med sine Kolleger, uden at løfte sig paa
nogen iøinefaldende Maade opover Sammenhængen med disse og
uden at samle alle Styrelsens Traade i sin Haand. Endog om det
dansk-norske Enevældes to mest ansete og vel ogsaa dygtigste
Ministre, de to Bernstorff er, gjælder dette; ingen af dem var mere
end primus inter pares inden det Statsraad eller Ministerium,
hvoraf han var Medlem; ingen af dem blev virkelig regjerende
Minister eller den egentlige Hersker, skjønt de bare havde en
Navnekonge over sig, og skjønt deres Indflydelse naturligvis i
mange Tilfælde kom til at gjøre sig gjældende ogsaa udenfor de
Styrelsesgrene, der var dem specielt underlagte.1
Den Plads, som ved Forfatningen var tillagt Kongedømmet,
blev altsaa gjennem det meste af det heromhandlede Tidsrum i
visse Maader staaende vakant. Rigernes Styrelse flk, modsat af
hvad man skulde have ventet efter de i den nye Grundlov
(Kongeloven) udtalte Principer, fordetmeste en meget adstadig, meget
upersonlig Karakter. Ifølge Kongelovens Bogstav skulde
Forfatningen have været udpræget monarkisk; i Virkeligheden blev den
udpræget bureaukratisk. Dens Tyngdepunkt laa ikke hos
Kongerne personlig, heller ikke hos deres Raad (Geheimekonseil) eller
deres Ministre i Ordets engere Forstand, men hos Kollegierne,
der var stillede i Spidsen for de enkelte Administrationsgrene.
Den dansk-norske Styrelse i Tiden fra 1660 til 1814 var paa
enkelte kortvarige Afbrydelser nær i alt væsentligt en
Kollegialstyrelse med alle de Feil og Fortrin, der pleier at karakterisere
en saadan.
Fredrik III indrettede, som man ved, allerede straks efter
Re-gjeringsforandringen i 1660 den kollegiale Administration af
Rigerne, idet han henlagde de forskjellige Forvaltningsgrene under
fem Kollegier, som vedblev at bestaa med nogen Ændring og
Forøgelse gjeunem hele det her omhandlede Tidsrum. I Spidsen
for hvert af disse stilledes en Flerhed af Mænd, som under lige
Ansvar og med lige Ret deltog i Behandlingen af enhver under
Kollegiet henhørende Sag. Denne Behandling skulde nu egentlig
bare være en forberedende, medens den endelige Afgjørelse var
forbeholdt Kongen og hans Raad eller Geheimekonseil. Men for
det første blev det sedvanligt, at Kollegierne afgjorde mindre
vigtige Sager paa egen Haand eller indstillede umiddelbart til
Kongen uden Geheimekonseilets Mellemkomst, og dernæst havde
1 P. Vedel, Den ældre Grev Bernstorffs Ministerium, S, 359—60.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
